Sukkerlokning af natsværmere
Besøger du shelterne ved Skovsøen, har du/I mulighed for at prøve at sukkerlokke natsværmere.
I kassen, der sidder på siden af shelterne, findes alt det udstyr der skal til, for at du kan prøve denne aktivitet. Natsommerfuglene “Nattens Juveler” overrasker ofte med smukke farver og tegninger, og er langt fra det, som de flest kun kender som noget irriterende noget, der basker rundt omkring lampen.
Natsværmerne tiltrækkes bl.a. af dufte, og i kassen findes reb, der ligger i en dejlig opløsning af rødvin, sukker og andre gode sager. Hæng rebene op og gå senere en tur med lommelygten og oplev en verden af nye former og farver
I kassen findes også en mappe med beskrivelse af, hvordan du gør, hvilke dage der er bedst, samt en kort gennemgang af de forskellige sommerfuglegrupper.
Tag evt. kameraet med og send gerne et par billeder til naturvejlederne på Trente Mølle, så bliver vi sammen klogere på, hvad der flyver rundt i skovene omkring Skovsøen i Vester Hæsinge
(Dette tilbyde ikke i perioden fra 1/10 til 1/5. )
“Skovsøen”/Trente Mølle
Skulle du få lyst til at prøve der hjemme , så kan du downloade et par godt opskrifter og tricks her: Sukkerlokning