0

SOLBJERG

Sidste chance.

Fra 1/5 2020 er disse to shelters desværre ikke længere tilgængelig, så skal du prøve dette smukke sted, så er det nu!

Her midt i de fynske alper med højt til loftet kan to sheltere ved en mindre sø og med græs på taget bookes.

På en varm sommerdag lever stedet virkeligt op til sit navn Solbjerg.  Her er fantastisk natur, sommerfugle flyver rundt i stort tal, og hvis man er heldig, kredser en havørn rundt over stedet.

Vælg hvilken shelter du vil booke i menuen til venstre og læs/se lidt mere om hver af disse to skønne sheltere. Der er plads til max 5 personer i hver shelter. De er beliggende ca. 100 m. fra Øhavsstien.

  • Shelterplads – teltning er ikke tilladt.
  • Kun for vandrere og cyklister. Der er ikke mulighed for parkering.
  • Al henvendelse vedr. shelterne skal ske på Solbjergvej 12, hvor der også kan købes brænde og hentes vand.
  • Affald skal tages med, og ellers kan skraldespandene ved shelteren benyttes.
  • Det er en privat vej, så det er vigtigt, at der tages særligt hensyn til områdets beboere/naboer, som ønsker fred og ro. Derfor beder vi om ro senest kl. 22.00.
  • Musik på pladsen er ikke tilladt.

Der er bålsted og bord-bænkesæt til hvert shelter, og der er et muldtoilet.

Hunde i snor er velkomne.

Vi glæder os til at se jer.
Annemette og Ole