0

Om Naturlandet

“Naturlandet” er betegnelsen for den fælles identitet for natur- og friluftsoplevelser på hele Lolland-Falster. Her finder du en masse smukke naturparker og naturoplevelser,  såsom cykel- og vandreruter, muligheder for at ride og ro i kajak.
Vi etablerer også en lang række nye spændende shelterpladser, og målsætningen er et netværk af smukt beliggende shelterpladser af høj kvalitet med ekstra service.

​Snør vandreskoene og oplev de fantastiske Maribosøer til fods – eller måske vil du hellere cykle? Så anbefaler vi én af vores 19 oplevelsesruter som tager dig hele vejen rundt på de Danske Sydhavsøer. Hop i kajakken og oplev Guldborg Sund, skellet mellem Lolland og Falster, natur og by – eller sadl hesten op og kom helt tæt på naturen i Hannenovskoven. Melder sulten sig? Så kan du fiske langs kysten eller i de større søer rundt omkring i området. Når solen går ned, så book en shelter her på hjemmesiden, og sov trygt med naturens melodier som vuggevise. Du kan finde meget mere information om disse oplevelser, samt 200+ flere i vores Naturlandet app, hvor vi altid arbejder på at tilføje endnu flere frilufts- og naturoplevelser i vores lokalområde.

Naturlandet er et strategisk samarbejdsprojekt mellem Guldborgsund og Lolland Kommuner med støtte fra Nordea-fonden.