0

Hjortø Teltplads

Hjortø er en af de mindste beboede øer i Danmark. Det er en rigtig ø. Du ser vand
til alle sider næsten uanset hvor du står på øen. Her er kun 5 fastboende, men
heldigvis også en del fritidshusejere, som bruger øen flittigt.

I 2017 fik foreningen Hjortø Kultur og Friluftsliv bevilget fondsmidler fra SEAF til
at opføre to shelters. De står nu klar til at modtage gæster på vores teltplads tæt
på havnen. Her finder du en nyrenoveret havnebygning med bad og toilet,
mulighed for opladning af mobiltelefon og frisk vand i mængder.

På havnen driver foreningen også et lille museum, hvor det er muligt i
sommermånederne, at få sig en is.

Der er ingen købmand eller kro på øen, så madvarer og andre fornødenheder
medbringes.

  • Antal shelters: 2
  • Antal sovepladser i shelters: 2*4
  • Teltplads: Der må rejses yderligere telte. Telte afregnes med 30,00 kr, som lægges i boksen ved de to shelters eller betales på MobilePay 81603
  • Drikkevand: Der er vandværksvand på havnen.
  • Toiletterne på havnen er lukket ned for vinteren.
  • Bad: Der er badefaciliteter på havnen med varmt vand.
  • Bålplads: Ja. Der er fri brænde enten på pladsen eller ved Kappel på den anden side af øen.
  • Afstand til vandet: 75 m.
  • Hund: Må gerne medbringes hvis den holdes i snor.

Læs meget mere om øen og dens historie på http://www.hjorto.dk

Pris: 30,- pr. overnatning pr. person