“Holgers Lege-Være-Sted” – Jordløse

I landsbyen Jordløse på Sydfyn har byen skabt et fælles byrum, der hedder ”Holgers Lege-Være-Sted”. Du finder det ad stien bag kirken. Parkering mulig ved kirken. Her er der legefaciliteter for små og store, grillhytte, petanquebane, motionsredskaber, en toiletbygning med handicaptoilet og  to nye shelters, der nu kan bookes.

Byrummet er blevet realiseret med frivillig arbejdskraft fra landsbyen. Ikke mindre end 100 personer har været involveret i små og store opgaver. Dette er bl.a. lykkedes ved et udstrakt samarbejde mellem: Beboerforening, Kirke, Skole, Naturbørnehaven, Boldklub, Ride-være-sted, Lokal historisk forening, Naturfredningsforening og offentlige myndigheder, ikke mindst Assens kommune.

Fra pladsen, der ligger lige bag ved Kirken, er der mulighed for overnatning for voksne og børn med mulighed for naturoplevelser f.eks. vandreture i de tilstødende fredede områder Jordløse bakker og Jordløse Skov. Derudover er der kun 5 km til Helnæsbugten, hvor der er bademuligheder og muligheder for f.eks. kajakroning.

Vi glæder os til at se jer

Jordløse Beboerforening