Bågø
Shelterpladsen indgår i shelterkonceptet Blå Støttepunkter, hvor du kan overnatte i nye moderne sheltere hele vejen rundt om Fyn.
Shelterpladsen ligger på den idylliske ø, Bågø, ½ times sejlads fra Assens. På pladsen, der ligger ved siden af Bågøs lille campingplads, findes ét 5-personers shelter af typen ’Stenbider’ med en fantastisk udsigt over Lillebælt.
Pladsen ligger ca. 150 m fra havnen, hvor der findes toilet, vand og en grillhytte. På grund af brandfare er det ikke tilladt at tænde bål ved shelteret. Men man er velkommen til at bruge grillhytten ved havnen.
Bågø byder på rigtigt mange gode oplevelser. Lystfiskeren kan fiske fra kysten, og børnefamilierne kan nyde de dejlige børnevenlige strande. Derudover byder øen på vandrestier i de åbne landskaber, småskov og lavvandede brakvandsområder.
Fuglelivet på Bågø er rigt med masser af vadefugle – og det er ikke usædvanligt at se en havørn patruljere over engene.
- Adresse: Prinsehøjsvej 28, Bågø, 5610 Assens
- Google Maps koordinater: 7RX2+5J Assens (indtastes i Google Maps eller Google)
- Transport: Færgens sejlplan kan findes på www.assens.dk/baagoefaerge. Det er muligt at parkere på havnen – men Bågø er så lille, at de færreste behøver tage bilen med.
- Antal sheltere: En Stenbider, med plads til fem personer.
- Booking af shelteret: Ja, for 30 kr. per person per nat. Du kan booke shelteret ved at trykke på den ønskede ankomstdato i kalenderen nederst på siden og dernæst på ‘Fortsæt’. Når du booker, modtager du en kvittering, du skal medbringe som bevis for bookingen.
- Mulighed for gratis overnatning: Nej
- Toilet: Ja, på havnen.
- Vand: Ja, på havnen.
- Bål: Nej! På grund af brandfare er det forbudt at tænde bål og bruge åben ild på shelterpladsen. Brug i stedet havnens gillhytte.
- Mulighed for brænde: Nej.
- Hund: Hunde skal holdes i snor.
- Teltning: Nej. Det er ikke tilladt at slå telte op på shelterpladsen. Kontakt eventuelt campingpladsen i stedet.
- Indkøb: Nærmeste dagligvarebutik er i Assens. Men fra havnekiosken sælges et udvalg af kiosk-og dagligvarer, friskbagt brød, frugt og grønt mm.
- Naturfolder: Assens Kommune har udgivet en folder om Bågø (se den her).
- Vis hensyn til andre gæster i området og på campingpladsen
- Ryd op efter dig, og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen
- Af hensyn til campingpladsens beboere skal der være ro på shelterpladsen senest kl. 22
- Husk at lukke alle døre og vinduer i shelteret, når I forlader pladsen
Shelterkonceptet Blå Støttepunkter støttes af:
Shelterpladsen (rød prik) ligger ca. 150 m fra havnen ved siden af Bågøs lille campingplads.
Vælg de dage, du vil overnatte ved at trykke på datoerne. Alle overnatninger skal være sammenhængende.
LedigOptaget
Vent mens kalenderen indlæses..