Gæsteriet Sydfyn – vores private have
Her er der ikke tale om et shelter, men to en-personers hængekøjer, man kan overnatte i. Der er også mulighed for at slå et et- eller to-personers telt op.
Gæsteriets hængekøjer og teltplads er lukket ned for i år. Der åbnes igen d. 1. april 2025.
Det er super hyggeligt, når der kommer gæster for, at overnatte i de overdækkede hængekøjer i vores private have. Vi elsker at være i haven – og vi elsker at dele haven med vores gæster. Her kan man f.eks. overnatte i hængekøjerne i haven.
Hængekøjerne er nye og med myggenet og tarp, så hverken myg eller regn er et problem. Under hængekøjen er et ekstra isolerende lag, som skærmer for jordens kulde. Hængekøjerne ér hængt op, så de er lige til at smide sig i. De hænger i havens sydlige side hvor de er mindst påvirket af vinden.
Haven er vores oase, og den ligger gemt og i læ, bag selve huset. Der er stort skur i haven, hvor ens grej kan stå tørt og der er tørresnor til at lufte og tørre sine ting.
Haven tilbyder både udekøkken og bålplads. Lige som der er flere siddearrangementer, som man efter lyst kan vælge at sætte sig ved. Måske for at indtage sit måltid, eller bare for at drikke en kom kaffe eller et glas vin imens man observerer husets kat eller havens høns. Vi er p.t. ved at opføre en udendørs bruser. Der er fra haven 30 meter rundt om huset og ud af den private badebro, hvor man i sæson kan tage sig en svømmetur eller sidde på bænken og nyde solnedgang og vandets beroligende lyde. Er man på dét sted på sin tur, hvor man har lyst til et varmt bad, trænger til at få vasket lidt tøj eller få serveret morgenmad, kan det aftales med værtinden. Vi forventer at vores gæster tager vare på faciliteterne, som var det deres eget og efterlader stedet, som det var da de kom. Så kan vi alle nyde denne lille tidslomme, som vi synes vores have har udviklet sig til at være.
Pris: 50 pr. hængekøje/teltplads pr. person. Inkl. anvendelse af udetoilet og udekøkken med eget grej, brænde til mindre bål og privat badebro.
Toilet: Kabine med camping-toilet ude i haven.
Vand til madlavning og drikke: Ja
Vand i nærheden: Ja. Gæsteriet ligger 15 meter fra vandkanten, fra haven er der 30 meter til vandet. Der er privat badebro, som frit kan anvendes i sæson.
Mulighed for bål: Ja. På den dertil indrettede bålplads.
Brænde: Brænde til mindre bål er inklusiv.
Udekøkken: Ja.
Hund: Nej. Kan ikke medbringes, da vi har kat og høns i haven.
Hest: Nej. Hest kan ikke medbringes, da vi ikke har plads og faciliteter.
Teltning: Kan tilkøbes.
Cykel: Kan stilles i overdækket carport eller cykelskur.
Ekstra tilkøb (der kan betales med Mobilepay eller kontant):
Ekstra brænde til bål: kr. 50
Gas til madlavning i udekøkken: kr. 25
Varmt indendørs bad og toiletbesøg: kr. 30
én x vaskemaskine: kr. 25
Morgenmad, standard: kr. 75
Morgenmad, ekstra, kr. 125
Morgenmad bestilles ved ankomst eller senest kl. 20 dagen før.