Korinth ligger omgivet af rigtig meget smuk og storslået natur på alle sider. Mod nordøst ligger Fyns største sø Arreskov Sø, med et rigt fugleliv og gode stiforbindelser til Sollerup langs den sydlige side.
Mod sydvest er det Svanninge Bjerge, ejet af Bikubenfonden, der giver uanede muligheder for vandreture i en rig og afvekslende natur. Dette område kan du læse meget mere om på www.svanningebjerge.dk
Mod syd og øst består området af store skove, afvekslende små og større søer, hvoraf de største er Nørresø og Brahetrolleborg Sø. Sidst nævnte kendes for bl.a. sin store skarvkoloni og ikke mindst sine muligheder for at se havørne. Udsigtspladsen i den sydlige ende af Brændeskov Sø er i et tysk magasin udnævnt til at være Europas bedste sted at iagttage havørne! Langt de fleste af skovene her, tilhører Brahetrolleborg Gods. Her er adgang efter naturbeskyttelsesolvens bestemmelser, hvilket i praksis vil sige, at du må færdes på stierne fra kl. 6 til solnedgang.
Mod nord snor Odense Å og Silke Å sig og her er også flere steder rigtig god mulighed for at få spændende naturoplevelser.
Når vejret bliver lidt bedre, sender vi en fotograf ud og beskriver lidt af den natur, der er lige ved shelteren.

