Naturoplevelsesplads Grunden

 

Ved Strandskoven mellem sø, brombærkrat og træer og nær byens puls har FDF Odense 3. kreds i december 2021 opført denne bålhytte med indbyggede sheltere og skure. Selvom ringvejen ligger nær, høres trafikken nærmest ikke, da vejen er sænket bag høje jordvolde og skoven er imellem.

Selve bålhytten er 8 meter i diameter. Hertil er der fra venstre mod højre: et åbent skur, to adskilte sheltere med plads til ca. seks voksne i hver og et aflåst skur.

Strandskoven er offentlig – ejet af Odense Kommune – og du må sanke brænde til dagens brug blandt det faldne træ. Du må ikke skære eller save i levende træer.

Du er velkommen til at slå ekstra telte op for en nat ad gangen på arealet langs søen nær bålhytten, men ikke ude på græsplænen op mod Marienlund Hovedgård. Bemærk, at der kan være særdeles vådt i vinterperioden. I tvivl? Så hold teltene nordvest for bålhytten, tak.

Undlad venligst at tænde bål uden for de etablerede bålsteder, tak.

Faciliteter

Ud over bålhytten og de to indbyggede sheltere, findes der på pladsen:

  • Bålsted med grillrist på 80×50 cm, der kan svinges væk fra bålet og hæves/sænkes.
  • Mindre bænke.
  • Brænde som kan købes i favnfulde med betaling på MobilePay ifølge opslag på pladsen.
  • Plads til mindre telte.
  • To øvrige bålsteder uden for bålhytten.

Placering

Bålhytten er placeret her:

55°25’20.5″N 10°24’19.6″E

Parkering og adresse til kørselsvejledning:

Marienlund Hovedgård
Skibhusvej 270
5000 Odense C

Offentlig transport:

Der er 3 km fra Odense Banegård Center til bålhytten.

Tjek fynbus.dk eller rejseplanen.dk for offentlig transport.

Hund

Det er tilladt at have hund med. Men da det er offentligt areal, skal den altid være i snor.

Hest

Det er ikke tilladt at have hest med  pga. græsplænerne og stiernes beskaffenhed.

Kontaktoplysninger

Kan findes på FDF Odense 3: Naturoplevelsesplads – FDF Odense 3