Saltofte Strand
Shelterpladsen ved Saltofte Strand syd for Assens indgår i shelterkonceptet Blå Støttepunkter, hvor du kan overnatte i nye moderne sheltere hele vejen rundt om Fyn.
Shelteret ved Saltofte Strand ligger lige ud til vandet, lidt væk fra den populære badestrand. Og vandet er værd at hoppe i. For Assens Kommunes badevandskontrol viser, at det ligger helt i top.
1½ km syd for pladsen tårner den imponerende Sønderby Klint sig 30 m mod himmelen. Området er geologisk interessant, og du kan se aflejringer fra tre gletsjere fra Weichsel-istiden. Det specielle klintmiljø betyder også, at her er en hel del sjældne blomster og andre planter. Mange af dem er dog fredede, så lad være med at plukke dem.
Du kan også være heldig at fange middagsmaden neden for klinten. Der er ganske dybt næsten helt ind til klinten, og bunden skifter mellem mørk stenet til sandet leopard – perfekt til havørred.
Der er ét to-personers shelter af typen Skrubben på pladsen. Der er multtoilet ved P-pladsen 200 m nord for shelteret (åbent 1/5 til 30/9).
Der er opsat bålring og en bænk på pladsen.
Hvis der er brænde i brændeskuret, er I velkomne til at bruge af det i begrænset mængde. Det koster 20 kr., der kan indbetales via MobilePay. Brændet udlægges kun lejlighedsvist, så hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen.
Pladsen drives af Assens Kommune.
- Adresse: Saltofte Strandvej 11, 5610 Assens (Rednings/strandnummer H940)
- Google Maps koordinater: 6WM7+X4 Assens (indtastes i Google Maps eller Google)
- Transport: Bil kan parkeres på P-pladsen.
- Antal sheltere: 1 to-personers Skrubbe
- Mulighed for booking af shelteret: Ja, for 30 kr. per person per nat. Du kan booke shelteret ved at trykke på den ønskede ankomstdato i kalenderen nederst på siden og dernæst på ‘Fortsæt’. Når du booker, modtager du en kvittering, du skal medbringe som bevis for bookingen.
- Mulighed for gratis overnatning: Nej
- Toilet: Ja, der er multtoilet ca. 200 m nord for shelteret – åbent 1/5 til 30/9. Der er desuden et helårsåbent toilet ved forsamlingshuset, Drejet 7 i Torø Huse, ca. 2 km NV for pladsen.
- Vand: Nej. Nærmeste mulighed for drikkevand er Drejet 7 i Thorø Huse, ca. 2 km NV for pladsen.
- Bål: Ja, på den indrettede bålplads med fastmonteret grillrist. Hvis der er brænde i brændeskuret, er I velkomne til at bruge af det i begrænset mængde. Det koster 20 kr., der kan indbetales via MobilePay. Brændet udlægges kun lejlighedsvist, så hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen.
- Hund: Hunde skal holdes i snor.
- Teltning: Nej. Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen
- Indkøb: SuperBrugsen i Assens og SPAR i Ebberup – begge ca. 6 km fra pladsen.
- Vis hensyn til andre gæster i området
- Hold hunden i snor
- Ryd op efter dig, og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen
- Der skal være ro på shelterpladsen senest kl. 23
- Husk at lukke alle døre og vinduer når i forlader shelteret
Kontakt:
Assens Kommune – Miljø og Natur ; Rådhus Allé 5 ; 5610 Assens
Tlf: 6474 7511 – www.assens.dk/kontakt/miljoe-og-natur/
Shelterkonceptet Blå Støttepunkter støttes af:
Vælg de dage, du vil overnatte ved at trykke på datoerne. Alle overnatninger skal være sammenhængende.
LedigOptaget
Vent mens kalenderen indlæses..