Søbadet shelterplads

Overnat i naturen ved Lillebælt.

Sov med tæerne i vandkanten af Lillebælt og med skoven som hovedpude.

Der er fire shelters på pladsen ved siden af Søbadet, som er et meget populært dykkersted. Når du overnatter i et af de fire shelters, er du dermed nær toiletfaciliteter og rindende vand.

På pladsen foran de fire shelters er der grillplads med bord/bænke. Bag et snobrød eller fang friske fisk i Lillebælt (kræver fisketegn) og steg dem over åben ild.

Det frarådes at bade ved shelterpladsen pga. den meget stærke strøm i Lillebælt ud for Søbadet.

Shelters giver gode muligheder for overnatning i naturen, men stadig med tag over hovedet. Medbring din sovepose og eventuelt et liggeunderlag til overnatningen. Her kan du falde i søvn til lyden af Lillebælts bølger mod strandkanten, og vågne med morgensolen ind i ansigtet. Måske i selskab med et marsvin eller to i sigte, og udsigt til de to Lillebæltsbroer.

Der er plads til 4-6 personer i hvert af de fire shelters.

Shelterne ligger nær Søbadet, hvor der er offentligt toilet og mulighed for vand.

Adresse: Søbadvej 11, 5500 Middelfart

Google Maps koordinater: GP82+P2 Middelfart

Transport: Det er muligt at køre i bil til Søbadet, hvorfra der er ca. 50 m til fods til shelterpladsen

Parkering: Det er muligt at benytte Søbadets parkeringsplads til bilen ca. 50 m fra shelterpladsen

Antal shelters: 4

Maks. antal personer pr. shelter: 6

Mulighed for booking af: Ja, for 30 kr. pr. nat. Når du booker, modtager du en recept, som du skal fremvise, hvis der er andre der benytter shelteret den pågældende dag.

Toiletfaciliteter: Det er muligt at benytte toilettet ved Søbadet som har åbent hele året.

Vand: Det er muligt at tanke vand ved toilettet i en håndvask hele året.

Bål: Der må tændes bål på den indrettede bålplads. Der er fastmonteret grillrist på pladsen.

Mulighed for brænde: Medbring eget brænde. Hvis I vil være sikre på, at der skal kunne tændes bål så medbring eget brænde.

Hund: Hunde skal føres i snor.

Badning: Det frarådes at bade ved Søbadet pga. stærk strøm i Lillebælt.

Hest: Der er ikke fold til heste.

Teltning: Nej. Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen eller i den kommunale skov hvor pladsen ligger.

Indkøb: Nej

Du skal selv booke en shelter via kalenderen under de enkelte shelters, men har du spørgsmål omkring booking, ændringer i bookinger, aflysninger eller lignende så kontakt www.bookenshelter. dk på tlf.: 62681979 eller mail: kontakt@bookenshelter.dk

Ejer og kontakt:
Middelfart Kommune
Nytorv 9
5500 Middelfart
Tlf: 88 88 55 00
www.middelfart.dk