Møllegårdsskoven Shelterplads
Ved at følge stierne i skoven kommer du til Møllegårdsskoven shelterplads. Pladsen ligger i et bynært naturområde i udkanten Aarup og en egetræsskov.
Pladsen består af et shelter med en tilhørende bålplads og borde-bænkesæt, så der er rig mulighed for at lave mad over bål.
Området er kuperet med skov og lysåbne overdrev, hvor der går græssende kvæg. Her er der mulighed for at tage familie og venner på opdagelse i skoven, gå nogle lange ture og besøge den nærliggende legeplads. Der er flere udsigtspunkter i området med bænke, hvor man kan nyde udsigten.
Hunde skal holdes i snor af hensyn til både det græssende kvæg, vildtet i området og de andre besøgende.
Pladsen ejes og drives af Assens Kommune.
- Adresse: Møllegårdsvej, 5560 Aarup
- Google Maps koordinater: 92CJ+JP Aarup (indtastes i Google Maps eller Google)
- Transport: Kommer man i bil anbefales det at parkere i vejkanten ved naturlegepladsen på den sydlige del af Møllegårdsvej. Med offentlig transport holder bussen ved Aarupskolen hvorfra der er ca. 1,2 km til shelteret til fods
- Maks. antal personer i shelteret: 6 (1 shelter)
- Mulighed for booking af shelterne: Ja, for 10 kr. per nat per person. For at bookingen er gældende, skal du booke og være ved shelteret inden klokken 18. Ellers bortfalder bookingen. Når du booker, modtager du en kvittering, som du skal fremvise, hvis der er andre, der benytter shelteret den pågældende dag.
- Mulighed for gratis overnatning: Ja, hvis shelteret ikke er booket, gælder ’først-til-mølle’-princippet. Kommer der brugere, der har booket shelteret den pågældende dag inden klokken 18, bliver man nødt til at overlade hele shelterpladsen til disse. Du kan tjekke om shelteret er booket ved at trykke på ‘Book denne shelter’ nederst på siden, og så trykke på ‘Fortsæt’. Så kommer booking-kalenderen frem.
- Toiletfaciliteter: Ved naturlegepladsen på Møllegårdsvej, ca. 400 meter fra shelterpladsen, er der et muldtoilet (92CP+6v Aarup)
- Vand: Nej
- Bål: Der må tændes bål på den indrettede bålplads. Der er fastmonteret grillrist på pladsen
- Mulighed for brænde: Hvis der er brænde i brændeskuret, er I velkomne til at bruge af det i begrænset mængde. Det koster 20 kr., der kan indbetales via MobilePay. Brændet udlægges kun lejlighedsvist, så hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen.
- Hund: Hunde skal føres i snor
- Teltning: Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen
- Indkøb: I Aarup ca. 1,5 km væk
- Vis hensyn til dyr og andre gæster i området
- Ryd op efter dig og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen
- Hunde skal være i snor
- Der skal være ro på shelterpladsen senest kl. 23
Ejer og kontakt:
Assens Kommune – Miljø og Natur ; Rådhus Allé 5 ; 5610 Assens
Tlf: 6474 7511 – www.assens.dk/kontakt/miljoe-og-natur/
Se flere shelterpladser på www.assens.dk/shelter
Vælg de dage, du vil overnatte ved at trykke på datoerne. Alle overnatninger skal være sammenhængende.
LedigOptaget
Vent mens kalenderen indlæses..