Ballum Sluse Shelterplads
Ved Ballum Slusekro finder du denne shelterplads liggende direkte ned til Brede Å. Pladsen består af to flotte shelters, på hver deres drejelige sokkel, en lille bålplads med bænke og et muldtoilet.
Fra pladsen er der den skønneste udsigt ud over marsk og diger. Du vælger selv udsigten, da shelterne kan drejes i lige den retning du ønsker.
Shelterpladsen blev etableret i 2024 i et samarbejde mellem Tønder Kommune og Ballum Slusekro. Shelterpladsen ejes og drives i det daglige af Ballum Slusekro, hvor du også kan få serveret et dejligt og lækkert måltid mad i hyggelige rammer, hvis du skulle få lyst til noget andet end bålmad.
- Antal shelters og sovepladser:
- Shelter 1 (3-4 pers.)
- Shelter 2 (3-4 pers.)
- Pris:
- Shelterplads, 30,-kr. pr. pers. pr. nat.
- Bålplads
-
- Bålplads med rist og bænke
- Der kan købes brænde på shelterpladsen – betaling kan ske i forbindelse med booking af shelter eller på selve pladsen via mobilepay-nr. 54 58 96. Du kan også betale kontant på kroen – mandag og tirsdag har kroen dog lukket, så her bedes du ringe på +45 60 72 01 77 med henblik på køb af brænde.
- Brændeskuret står ved vandposten.
- Drikkevand
- Vandpost ved det nordvestlige hjørne af slusekroen (25 m, se oversigtskort)
- Toiletter
- Muldtoilet på pladsen
- Parkering
- Ved P-plads umiddelbart nord for slusekroen (25 m, se oversigtskort)
- Cykler må gerne parkeres ved selve shelterpladsen
- Lokale seværdigheder og attraktioner
- Vadehavet og marsken
- Æ Markmandshus og Misthusum
- Pumpemøllerne og Møllemuseet
- Ballum Sluse og Slusekro, https://ballumslusekro.dk/
- Marsktårnet
- Udsigtspunktet ved Rømø Dæmningen