Tøndermarsken
Tøndermarsken er Danmarks største marskområde – et fladt særpræget landskab, skabt af havet og formet af mennesker. Her kan du opleve en rig bygningskultur i et storslået kulturlandskab, der rummer nogle af Europas vigtigste fuglelokaliteter. Området er desuden en del af Nationalpark Vadehavet, og den vestligste del har status af UNESCO Verdensarv.
Vand er helt centralt i historien om Tøndermarsken, der før i tiden jævnligt blev oversvømmet ved stormfloder. I dag holdes havet ude ved hjælp af diger og sluser. Å- og regnvand ledes gennem marsken ved hjælp af ådiger, kanaler og pumpestationer.
Shelterpladsen ved Emmerlev ligger i forbindelse med Marskstien – en 54 km vandreruter, der går gennem hele Tøndermarsken. Der findes 3 Marskshelterpladser med drejbare shelters langs Marskstien. De to andre ligger i Møgeltønder og ved Lægan Pumpestation.
Oplevelser og seværdigheder i nærheden af shelterpladsen:
Shelterpladsen ligger i forbindelse med Marskstien – en 54 km vandreruter, der går gennem hele Tøndermarsken. Der findes 3 Marskshelterpladser med drejbare shelters langs Marskstien. De to andre ligger i Sønderhaven i Møgeltønder og ved Lægan Pumpestation.
Shelterpladsen ligger få minutters gang fra Emmerlev Klev, som ligger på gesten. Fra klinten har man en fantastisk udsigt over Nationalpark Vadehavet og UNESCO verdensarv.
I den anden retning ligger Højer, hvor der er mulighed for indkøb af dagligvarer. I Højer finder man også Højer Mølle – Porten til Tøndermarsken – med udstilling om områdets særlige natur, byggeskik, historie og landskab.
Shelterpladsen ligger også i gåafstand til både Vidåslusen og Højer Sluse.
Find flere oplevelser på tøndermarsken.dk




