Hjortø
Hjortø er en af de mindste beboede øer i Danmark. Det er en rigtig ø. Du ser vand
til alle sider, næsten uanset hvor du står på øen. Her er kun 5 fastboende, men
heldigvis også en del fritidshusejere, som bruger øen flittigt.
I 2017 fik foreningen Hjortø Kultur og Friluftsliv bevilget fondsmidler fra SEAF til
at opføre to shelters. De står nu klar til at modtage gæster på vores teltplads tæt
på havnen. Her finder du en nyrenoveret havnebygning med bad og toilet,
mulighed for opladning af mobiltelefon og frisk vand i mængder. I 2022 kom endnu
et shelter til, denne gang støttet af Albanifonden
På havnen driver foreningen også et lille museum, hvor det er muligt i
sommermånederne at få sig en is.
Der er ingen købmand eller kro på øen, så madvarer og andre fornødenheder
medbringes.
- Antal shelters: 3
- Antal sovepladser i alle shelters: 3*4
- Teltplads: Der må rejses yderligere telte. Telte afregnes med 30,00 kr, som lægges i boksen ved de to shelters eller betales på MobilePay 81603
- Vand/bad/toilet: Forefindes i toiletbygningerne på havnen. Man skal være opmærksom på, at der er lukket fra udgangen af uge 42 til 1. april. I den periode er der ikke adgang til vand, bad og toilet.
- Bålplads: Ja. Brænde kan købes på havnepladsen.
- Afstand til vandet: 75 m.
- Hund: Må gerne medbringes, hvis den holdes i snor.
Læs meget mere om øen og dens historie på http://www.hjorto.dk