Shelteret finder du i Åsemosen, som er et 62 hektar stort vådområde vest for Verninge. Åsemosen støder op til Verninge Mose, og Assens Kommune har i tæt samarbejde med lodsejerne i området skabt en unik naturperle, der samtidig har til formål at mindske kvælstofudledningen til vores kystvande.
Shelteret er placeret ved en mindre sø med fin udsigt over området.
Der er flere afmærkede vandreruter i både Åsemosen og Verninge Mose med deres spændende fugle- og planteliv. Stien ned til shelteret bliver markeret i april 2025.
For at holde området lysåbent, afgræsses det af kvæg, der kan gå ude året rundt. De er med deres kraftige pels godt beskyttet mod kulde, vind og nedbør. Kvæg er gode til naturpleje, da de afgræsser området nænsomt. Stien til shelteret går igennem indhegningen, men selve shelteret er hegnet af så køerne ikke har adgang til shelterpladsen.
Arealet er privat ejet, og shelteret ejes af Assens Kommune.
Adresse: Skovsbovej 42, 5690 Tommerup
Google Maps koordinater: 75R9+JV2 Tommerup (indtastes i Google Maps eller Google)
Parkering: P-plads Skovsbovej 42A, 400m fra shelterpladsen. Det er ikke muligt at køre ind til shelteret.
Maks. antal personer i shelteret: 6
Mulighed for booking af shelterne: Ja, for 10 kr. per nat per person. For at bookingen er gældende, skal du være ved shelteret senest klokken 18. Ellers bortfalder bookingen. Når du booker, modtager du en kvittering, som du skal fremvise, hvis der er andre, der benytter shelteret den pågældende dag. Se mere om retningslinjer for benyttelse af denne og andre shelterpladser i Assens Kommune her.
Mulighed for gratis overnatning: Ja, hvis shelteret ikke er booket, gælder ’først-til-mølle’-princippet. Kommer der brugere, der har booket shelteret den pågældende dag inden klokken 18, bliver man nødt til at overlade hele shelteret til disse
Toilet og vand: Nej, der er ikke toilet og vand
Bål: Ja, bålplads etableres i april 2025. Indtil da, må der ikke laves bål på pladsen
Mulighed for brænde: Hvis der er brænde i brændeskuret, er I velkomne til at bruge af det i begrænset mængde. Det koster 20 kr., der kan indbetales via MobilePay. Brændet udlægges kun lejlighedsvist, så hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen.
Hund: I Åsemosen er hund velkommen i snor. Vær særlig opmærksom, hvis du har hund med i indhegningen. Hold hunden i kort snor, og hold god afstand til områdets græssende kvæg.
Teltning: Nej. Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen
Indkøb: Nærmeste indkøbsmuligheder er i Tommerup, Glamsbjerg eller Brylle ca. 5-6 km fra pladsen
Vis hensyn til naboer og andre gæster i området
Ryd op efter dig og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen
Der skal være ro på shelterpladsen senest kl. 22
Ejer og kontakt:
Shelterpladsen er privat ejet, men drives af Assens Kommune – Tlf: 6474 7511 – natur@assens.dk
Andre af Assens Kommunes sheltere her.
Vælg de dage, du vil overnatte ved at trykke på datoerne. Alle overnatninger skal være sammenhængende.
LedigOptaget
Vent mens kalenderen indlæses..



