Price: 30,- DKK

BEMÆRK… Stormfloden og stormen 21. oktober rev en af shelterets små døre med sig.

Vi har derfor sat en midlertidig plade for åbningen, indtil vi har fået fremskaffet og opsat en ny dør.

 

Shelterpladsen på Agernæs indgår i shelterkonceptet Blå Støttepunkter, hvor du kan overnatte i nye moderne sheltere hele vejen rundt om Fyn.

Shelteret af typen ‘Stenbider’ med plads til 5 står ca. 125 m syd for Agernæs Havn.

Shelteret står med en fantastisk havudsigt – både foran og bag ved shelteret. Mod vest har man udsigt over Åkrog Bugt over mod Jylland 19 km væk. Mod øst har man udsigt over det nordlige af Helnæs Bugt. Men selv om udsigten er god, betyder det også, at shelteret både kan være vindomsust, og at der ved ekstremt højvande kan være risiko for, at havvandet når helt ind til shelteret. Til gengæld ligger shelteret simpelthen ideelt for både lystfiskere og for surfere.

Shelteret ligger på Sinatur Hotel Gammel Avernæs’ areal ca. 125 m syd for Agernæs Havn. På havnen er der gode helårsåbne toiletter og også et par grill. Om sommeren er det muligt at tappe vand fra hanen ved siden af toilettet.

Pladsen ligger også ganske tæt på Lillebæltstien, og i det gamle hvide fiskerhus på havnens nordside er der en interessant udstilling om området og dets historie.

Ved shelteret er der indrettet bålplads med bålring og bålbænke.

Der skal være ro på pladsen efter klokken 22.

  • Adresse:  Helnæsvej 70, 5683 Haarby
  • Google Maps koordinater:   (indtastes i Google Maps eller Google).
  • Transport: Bil kan parkeres på havnen. Bus 260.
  • Antal sheltere: En Stenbider, med plads til fem personer.
  • Mulighed for booking af shelteret: Ja, for 30 kr. per person per nat. Du kan booke shelteret ved at trykke på den ønskede ankomstdato i kalenderen nederst på siden og dernæst på ‘Fortsæt’. Når du booker, modtager du en kvittering, du skal medbringe som bevis for bookingen.
  • Mulighed for gratis overnatning: Nej
  • Toilet: Ja, der er helårsåbent toilet på havnen ca. 125 m nord for shelteret.
  • Vand: Ja – fra 1. maj til 30. september.
  • Bål: Ja, på den indrettede bålplads med fastmonteret grillrist. Hvis der er brænde i brændeskuret, er du velkommen til at bruge af det i begrænset mængde. Det koster 20 kr., der kan indbetales via MobilePay nr. 878 119. Brændet udlægges kun lejlighedsvist, så hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen.
  • Hund: Hunde skal holdes i snor.
  • Teltning: Nej. Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen
  • Indkøb: Nærmeste dagligvarebutik ligger i Ebberup (5 km)
  • Naturfolder: Assens Kommune har udgivet to foldere om Lillebæltstien (vest / øst). Naturstyrelsen har udgivet en naturfolder over Helnæs med kort (se den her).
  • Vis hensyn til andre gæster i området
  • Hold hunden i snor
  • Ryd op efter dig, og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen
  • Der skal være ro på shelterpladsen senest kl. 22
  • Husk at lukke alle døre og vinduer i shelterne når I forlader pladsen

 

Shelterkonceptet Blå Støttepunkter støttes af:

                  

 

Select the dates you wish to book accommodation for. Note that the dates must be consecutive.

Available
Unavailable


Please wait while the calendar is loading...
Arrival
Departure