Assens Kabel- og Vandarena
Assens Kabel- og Vandarena er anlagt, hvor der tidligere lå en sukkerfabrik. En stor mængde asfalt er fjernet, og der er udgravet en stor sø. Jorden fra udgravningen er lagt som vold rundt om søen. Det er muligt at gå op på volden og rundt om søen. I søen er der anlagt en kabelbane til vandski og wakeboard. Fra shelterpladsen er der godt udsyn til aktiviteter på søen. En flad skråning op på volden gør det muligt at bære kajakker og SUP op. Når kabelbanen ikke kører, er søen en oplagt vandkravlegård til begynder-vandaktivitet.
- Adresse: Rådhus alle 25, 5610 Assens
- Koordinater: 55°15’45.7″N 9°53’46.6″E
- Parkering: Bil kan parkeres på P-pladsen ved shelterne (se kort herunder)
- Antal sheltere: 2
- Antal pladser: 10-12 i alt. Liggemålet i shelterne er 300 cm * 225 cm. Der er en terrasse på 300 cm * 80 cm. 5 – 6 personer kan sove i hver shelter.
- Toilet: Ved Arena Assens 300 m fra pladsen er der toilet indendørs. Adgang indendørs er ikke altid muligt, da dørsystemet er styret af tider til foreningsidræt og tider med medarbejdere i Arenaen. I skolernes sommerferie er der åbent alle dage 10.00 – 16.00. I foreningsidræt sæsonen (september til medio december og januar til påske) er dørene åbne mandag til torsdag fra 8.00 til 20.00. Fredag og weekend er der varierende åbningstider afhængigt af stævner og andre aktiviteter. Er det ikke muligt at komme ind til toilet i Arena Assens henvises til toilet i Assens Sejlklub, Næsvej 25, 5610 Assens. Dette toilet er åbent hele året. Der findes andre toiletter tættere på, men disse er ikke åbne hele året.
- Vand: Ja. Udendørs vandhane ved Arena Assens 300 meter fra pladsen (se kort herunder).
- Bål: Ja, på den indrettede bålplads med fastmonterede grillriste.
- Brænde: Nej. Brænde kan købes i nærliggende Super Brugsen, Harald Nyborg og Jem&Fix.
- Hund: Ja. men hunde skal holdes i snor til alle tider.
- Teltning: Nej. Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen.
- Indkøb:
- Affald: Ryd op efter dig, og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen. Der er affaldsbeholdere ved Arena Assens (se kort herunder).
- Vis hensyn til andre gæster i området
God vind til et godt besøg i Assens Kabel- og Vandarena.
Med venlig hilsen
Arena Assens







