Byfolden – Gummerup

Shelterpladsen er placeret midt i den lille landsby Gummerup i et grønt område med kig mod naturen, men samtidig som en del af landsbyen.

Det grønne område Byfolden er landsbyens grønne hjerte, hvor børnehave- og vuggestuebørn en gang imellem kommer hen for at lege og undersøge naturen.

Det er også her, landsbyen mødes til sankthans, sommerfester og andre fælles udendørs sammenkomster.

Som en del af shelterpladsen er der etableret et åbent spisehus. Her kan man spise sammen i tilfælde af regnvejr. Vandpost og muldtoilet er til fri afbenyttelse.

Shelterpladsen er etableret og drevet af frivillige kræfter i landsbyens lokalråd.

  • Antal shelters: 2
  • Antal sovepladser i alt: 18 (6 pladser i shelter 1 og 12 pladser i shelter 2)
  • Drikkevand: Ja, vandpost.
  • Toilet: Ja, muldtoilet.
  • Bålplads: Ja.
  • Brænde. Med i prisen.
  • Afstand til vand: 100 meter til Haarby Å.
  • Hunde er velkomne i snor.
  • Hest: Må medbringes, der skal selvfølgelig samles op 😊Der er ikke fold ved shelter, men vi hjælper gerne med kontakt til lokal fold.
  • Telt: Ja, samme pris.

Ikke langt fra shelterpladsen ligger Vestfyns Hjemstavnsgård, landsbyens lokale frilandsmuseum. Se mere om Vestfyns Hjemstavnsgård via linket her.

Landsbyen Gummerup ligger et par kilometer fra den grønne gymnasie-by Glamsbjerg, hvor der er indkøbsmuligheder, spisesteder, biograf, mulighed for skinnecykling med mere.