Byparken Jordløse
I landsbyen Jordløse har byen skabt et fælles byrum, der hedder ”Byparken”. Du finder det ad stien bag kirken. Parkering mulig ved kirken. Her er der legefaciliteter for de små, madpakkehus, motionsredskaber, en toiletbygning med handicaptoilet og to sheltere.
Fra pladsen er der rig mulighed for naturoplevelser f.eks. vandreture i de tilstødende fredede områder Jordløse bakker og Jordløse Skov, eller rundt i og omkring Jordløse. Derudover er der kun 5 km til Helnæsbugten, hvor der er bademuligheder og muligheder for f.eks. kajakroning.
- Antal shelters: 2
- Antal sovepladser i alt: 12
- Toilet: Ja. Toiletbygningen er dog lukket fra medio oktober til til medio april grundet risiko for frost. Alternativt kan toilet ved Jordløse kirke benyttes
- Vand: Kan hentes ved kirken
- Bålplads: Ja
- Brænde: Kan købes på Jordløse Møllevej 12, Jordløse, 5683 Hårby. Hentes i blikskur i indkørslen. Der betales med Vips (mobilepay)
- Affald: Man skal tage sit affald med sig
- Hunde: Hunde er velkomne på pladsen, men skal holdes i snor
- Indkøbsmuligheder: Købmand i Haastrup, pizzeria i Jordløse og mange butikker i Haarby
Shelterpladsen er en del af stisystemet i Jordløse ”Fortællinger og forbindelser i byens Landskab”. Stisystemet er for gående og for ryttere. Du kan læse mere om projektet og se stisystemet på Jordløse arkivs hjemmeside http://www.jordlosetrunderuparkiv.dk/stier/
Shelterpladsen ligger tæt ved cykelrute 65 og 79.
Vi glæder os til at se jer,
Jordløse Beboerforening


