Elmelund Skov

Dejlig beskyttet shelterplads med et lille shelter, hvor der er adgang via stier (ca. 175 m) fra parkeringspladsen, der ligger ud til Elmelundsvej.
Lysningen ligger i Elmelund Skov, som er en nyere bynær skov til Odense. Skoven blev indviet i 2014 i et samarbejde mellem Vandcenter Syd, Naturstyrelsen og Odense Kommune, hvor det primære formål er at beskytte grundvandet.
Ved shelteren finder du også en bålplads, og der er ikke langt til hverken drikkevand eller toiletter.
Der er ca. 2,5 km til det nærmeste letbanestoppested ”Hauges Plads”.
Undlad at færdes på de bagvedliggende marker.
Praktiske oplysninger
- Antal sheltere: 1
- Antal sovepladser: 4
- Helårsåbnet
- Afstand til parkeringsplads: ca 175 meter.
- Bålplads: Ja, men husk at medbringe brænde
- Drikkevand: Ja, der er drikkevandspost 150 m fra shelter
- Toilet: Ja – en toiletvogn ca. 90 m fra shelter og et handicapvenligt posetoilet på parkeringspladsen ca. 195 m fra shelter
- Telt: Nej teltning er ikke tilladt
- Hund: Hund må medbringes i snor
- Hest: Der er mange ridestier i Elmelund Skov, men det er ikke muligt at overnatte med heste. Se mere på Elmelundskovens
- Aktivitet: I en container i Lysningen er der bl.a. bålgrej og naturgrej, hvilket udlånes gratis til skoler og institutioner. Private kan låne en Krible-Krable-rygsæk. Begge dele sker ved henvendelse til naturvejleder Rikke Molin på Skibhusgården Natur- og Friluftscenter;
E-mail: rikm@odense.dk / Tlf: 3052 5641. Foreninger kan låne bålgrej og udstyr ved Grejbank Fyn.
Derudover er der også orienteringsposter i skoven. Se mere på Odense Orienteringsklubs hjemmeside under ”Find vej i Elmelund skov”.
Pladsen er gratis at benytte, men der opkræves et bookningsgebyr på 6 kr./person/overnatning til administration af bookningerne
Pladsen drives af Odense Kommune.
Vælg de dage, du vil overnatte ved at trykke på datoerne. Alle overnatninger skal være sammenhængende.
LedigOptaget
Vent mens kalenderen indlæses..

