Ved Øhavsstien
Hyggelig lille shelterplads, som ligger godt i læ for vind og vejr. Fra pladsen er der kun et stenkast til vandkanten og bådebro og ikke mere end et par hundrede meter til den lille havn Fjællebroen. Øhavsstien går lige forbi. Havnen har et ishus, som er åbent i sommerhalvåret. Korinth Efterskole ejer og driver pladsen.
- Antal sheltere: 2
- Antal sovepladser i alt: 10
- Drikkevand: Medbring.
- Toilet: Ja. Medbring toiletpapir.
- Bålplads: Ja.
- Afstand til vandet: 75 m.
Ved brug af shelterpladsen beder vi gæster efterleve følgende regler:
Medbring affaldsposer til eget affald.
Lav kun bål på bålpladser.
Vis hensyn til naboer.
Ryd op efter jer selv.
Inden man forlader pladsen, bedes man sikre at:
Pladsen er ryddet for affald.
Sluk ild på bålpladser, inden pladsen forlades.
Eget affald tages med.
Fjællebroen Havn:
Vand kan undtagelsesvis tappes fra østlige del af havnen ved tappestedet.
Benyttelse af havnens øvrige faciliteter er IKKE en mulighed, som lejer af et shelter. Altså kan man IKKE benytte havnens faciliteter til:- At lave mad.
– At vaske op.
– At tage bad eller benytte toilet.
– At aflevere sit affald.
Men man er selvfølgelig meget velkommen til at besøge havnen til fods, dog uden at benytte ovenstående faciliteter.