Shelterpladsen Iglemose

Shelterpladsen

Shelterpladsen ligger på en bakke med god udsigt over det store naturområde ved Iglemose. Shelterpladsen ligger i kanten af skoven, i en lille lysning omgivet af træer og krat. På shelterpladsen er der tre shelters: Syd, Øst og Vest. I midten ligger bålpladsen – medbring selv brænde.

Der er ikke toilet i umiddelbar nærhed. Det nærmeste er ved SG-hallen på Ryttervej (ca. 1 km) eller ved shelterne i Sofielund nord herfor (ca. 1,5 km).

Der er mulighed for parkering ved Tipsvænget 19 (ca. 400 m nord for shelterne).

Sæt følgende koordinater: 55.055111, 10.566111 (inkl. kommaet) ind i f.eks. Google Maps for at se shelterpladsens nøjagtige placering.

Vær opmærksom på, at hver shelter bookes for sig.

Madpakkehuset/Aktivitetshytten

Madpakkehuset i Iglemose ligger i skovbrynet lige syd for ridebanen. Herfra kan man gå en tur rundt i området eller dyrke naturen i nærheden af hytten. Hytten ligger midt mellem søer, skov og overdrev.

Madpakkehuset kan bookes på timebasis (dog minimum 3 timer) her på siden.

Sæt følgende koordinater: 55.055667, 10.564278 (inkl. kommaet) ind i f.eks. Google Maps for at se shelterpladsens nøjagtige placering.

Læs mere om kommunens skove på: www.svendborg.dk/udinaturen

Pladsen og Madpakkehuset/Aktivitetshytten ejes og drives af Svendborg Kommune.

  • Antal shelters: 3 med plads til 5 personer i hvert.
  • Drikkevand: Nej.
  • Toilet: Nej.
  • Bålplads: Ja, 1 stk. på shelterpladsen. 
  • Brænde: Nej, men det er tilladt at sanke dødt træ i skovbunden
  • Affald: Husk selv at tage dit affald med hjem eller aflever det i skraldespanden på parkeringspladsen ved Ryttervej.
  • Hund: Hunde er velkomne, men skal holdes i snor.
  • Parkering: På parkeringspladsen ved Tipsvænget 19. Herfra er der ca. 400 meter til shelterpladsen, og ca. 300 meter til bålhytten.