Kauslunde Å
Shelterpladsen ved Kauslunde Å indgår i shelterkonceptet Blå Støttepunkter, hvor du kan overnatte i sheltere hele vejen rundt om Fyn.
Pladsen drives af Nyborg Kommune, og ligger lige der, hvor Kauslunde Å løber ud i Storebælt, ca. 5 km syd for Kerteminde.
Shelterpladsen ligger meget tæt på stranden, men med en landevej imellem der skal krydses, så pas på bilerne. Stranden er lidt grovstenet, og hvis du tænker på at tage en dukkert, så anbefaler vi, at du gør det minimum 50 syd for pladsen, så der kan holdes ca 200 meters afstand til åudløbet. Dette skyldes, at der en forhøjet risiko for bakterieforurening fra alle åudløb.
Fra shelterne er der en fremragende vestvendt udsigt ud over de flade enge omkring Kauslunde Å. Her er et rigt fugleliv.
Det kan være fristende at sejle en tur op igennem Kauslunde Å, især hvis man ankommer i fx kajak, men det er ikke lovligt at sejle på åen, så det bedes man afholde sig fra.
Hvis man ønsker at fiske, skal man være opmærksom på, at der et fredningsbælte på 500 meter på begge sider af åudløbet, hvor det ikke er lovligt at fiske. Men overholder man dette, skulle der være gode muligheder for frisk fisk.
Der er to sheltere af typen Skrubbe på pladsen. Til pladsen er der tilknyttet et multtoilet, men der er ikke adgang til drikkevand og å-vand er ikke egnet som drikkevand.
Vi skal ligeledes også indstille til at man ikke går på opdagelse i skuret på den anden side af hegnet som er en teknisk installation.
- Adresse: Risingevej 11, 554o Ullerslev
- Google Maps koordinater: 55.423052, 10.702488 , CPF2+6X Ullerslev
- Antal sheltere: 2 skrubber
- Antal personer i shelteret: Der er plads til 4 personer personer på pladsen, fordelt over 2 shelters.
- Mulighed for gratis overnatning: Nej, det koster 30 kr. per person per nat at overnatte. Du kan booke shelteret ved at vælge shelter 1 eller 2 i fanen til venstre, og derefter trykke på den ønskede ankomstdato i kalenderen nederst på siden. Tryk dernæst på ‘Fortsæt’. Når du booker, modtager du en kvittering, du skal medbringe som bevis for bookingen.
- Toilet: Der er multtoilet på pladsen.
- Vand: Nej, og husk å-vand ikke er egnet til drikkevand
- Bål: Ja, på den indrettede bålplads med fastmonteret grillrist. Der må ikke fældes eller skæres i træer og buske.
- Mulighed for brænde: Hvis I vil kunne tænde bål, så medbring eget brænde.
- Hund: Hunde skal holdes i snor.
- Teltning: Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen.
- Indkøb: Nærmeste Indkøbsmulighed er i Kerteminde ca 5 km nord for pladsen.
- Hold hunden i snor
- Ryd op efter dig, og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen.
- Der skal være ro på shelterpladsen senest kl. 22.
Shelterkonceptet Blå Støttepunkter støttes af: