Tekøkkenet

Der er et tekøkken ved siden af shelteren. Du finder det i vores stalddørssalg, hvor der er mulighed for at købe både varme og kolde drikke, og mange andre ting eller bare tappe noget frisk koldt vand og oplade mobilen.

Her er næsten alt, hvad du behøver for at forvandle dit shelterophold fra primitivt til” næsten” luksus.

Har du lyst til pandekager, kan du købe korn i stalddørssalget og selv male det til mel på kværnen.

Ved bålet kan du lave dine pandekager – det er ikke bare pandekager, det er en pause fra hverdagens larm, det er pandekager med en fantastisk udsigt, der minder dig om at sætte pris på de små ting i livet.

Indgangen til stalddørssalget

 

Tekøkkenet