Pris: 10,- DKK

 

Shelterpladsen i Melbyskoven ligger lige uden for Assens i forbindelse med Kærum Å-stien, der går fra Assens langs Kærum Å til Melbyskoven. Tæt på shelteret ligger både et madpakkehus, et muldtoilet og en bålplads.

Shelteret ligger midt i skoven på toppen af en bakke, der i snevintre bruges som kælkebakke.

Der er nem adgang til shelterpladsen både til fods og cykel. Kommer man i bil, kan man parkere på P-pladsen, Kærumvej 2B, ca. 600 m fra pladsen.

Pladsen ejes og drives af Assens Kommune.

  • Adresse: Kærumvej 2A, 5610 Assens
  • Google Maps koordinater: 7W7M+8WH Assens (indtastes i Google Maps eller Google)
  • Transport: Kommer man i bil, kan man parkere på P-pladsen, Kærumvej 2B, ca. 600 m fra pladsen. Der er busstoppested på Odensevej ca. 700 meter fra shelterpladsen.
  • Antal sheltere: 1
  • Maks. antal personer: 5
  • Mulighed for booking af shelterne: Ja, for 10 kr. per nat per person. For at bookingen er gældende, skal du booke og være ved shelteret inden klokken 18. Ellers bortfalder bookingen. Når du booker, modtager du en kvittering, som du skal fremvise, hvis der er andre, der benytter shelteret den pågældende dag. Vær opmærksom på, at madpakkehuset og dets bålplads må bruges af alle – også selv om man har reserveret shelteret.
  • Mulighed for gratis overnatning: Ja, hvis shelteret ikke er booket, gælder ’først-til-mølle’-princippet. Kommer der brugere, der har booket shelteret den pågældende dag inden klokken 18, bliver man nødt til at overlade shelteret til disse.
  • Toilet: Der er muldtoilet ved madpakkehuset – lidt syd for shelteret
  • Bål: Der må tændes bål ved madpakkehytten på den indrettede bålplads. Der er fastmonteret grillrist. Der er også en lille pizzaovn til brænde.
  • Mulighed for brænde: Hvis I vil tænde bål på madpakkehusets bålplads, skal I selv medbringe eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen.
  • Hund: Hunde skal holdes i snor. Der er dog mulighed for at lufte hunden uden snor i den nærliggende hundeskov ved Brunebjerg (1½ km).
  • Teltning: Nej. Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen eller i skoven.
  • Indkøb: Der er rige muligheder for indkøb i Assens (ca. 4 km)

 

  • Vis hensyn dyrelivet og andre gæster i området
  • Ryd op efter dig og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen
  • Hunde skal holdes i snor
  • Der skal være ro på shelterpladsen senest kl. 22

 

Ejer og kontakt:

Assens Kommune – Miljø og Natur ; Rådhus Allé 5 ; 5610 Assens

Tlf: 6474 7511    –   Natur@assens.dk

Se flere af Assens Kommunes sheltere på www.assens.dk/shelter

Vælg de dage, du vil overnatte ved at trykke på datoerne. Alle overnatninger skal være sammenhængende.

Ledig
Optaget


Vent mens kalenderen indlæses..
Ankomst
Afrejse