Velkommen til shelterpladsen Mindelunden

Adresse: Mindelundsvej 47, Seden Kirke, Odense NØ (kør forbi Kirken og 200 m ned ad markvej).

Koordinater Shelterklyngen (shelter 2-6): 55.434106, 10.433661. Koordinater Familieshelter (shelter 1): 55.438000, 10.433000

Vælg den shelter du vil booke i menuen til venstre, så kommer du til kalenderen og bookningsdelen.

 

Shelterpladsen Mindelunden er indrettet på det nedlagt militærområde. Der nu bliver afgræsset af kvæg, så der bliver en bedre natur med en mangfoldig biodiversitet.

Der vedligeholdes en mindelund til ære for de nedgravede ofre, som blev begravet af besættelsesmagten under 2. verdenskrig på Seden Skydebane.

Shelterpladsen ligger i udkanten af Strandskoven, og vores naboer er Seden Enggård og Odense Kommunes engarealer, i alt kan man gå rundt på ca. 80 Ha. Gå altid på de eksisterende stier. Det rekreative område ligger ud til den sydlige del af Odense Fjord, hvor der er opstillet et fugleudkigstårn.
Herfra har man udsigt til Odense Fjord, Stige Ø, Klintebjerg, Vigelsø, Enebærodden, Lindø Industripark, Seden Strandby og den gamle skydebane, som kaldes en strandslette.

En Shelterklynge på 5 shelters (shelter 2-6) med plads til ca. 30 sovende personer og er beliggende på det nedlagte forsvarsområde i Seden,

Der er en familieshelter (Shelter 1) som er placeret ved stranden med plads til ca. 6 sovende personer.

Shelterne er indrettet med kroge til myggenet og andet ophæng. Shelterklyngen shelter 2-6 er velegnet for skoler, spejdere, konfirmander og andre interesserede grupper.

Alle shelters kan bookes enkeltvis, når de er ledige i kalenderen.

Shelterklyngen kan bookes af større grupper ved at kontakte kontakt@bookenshelter.dk eller på tlf. 62681979. Dette skal gerne gøres, før shelterne bliver frigivet i kalenderen 90 dage før.

  • Antal shelters: 6 – 5 samlet i en gruppe med 30 sovepladser (shelter 2-3-4-5-6) og shelter 1 placeret ved udsigtstårnet med 6 sovepladser.
  • Antal sovepladser i alt: 36
  • Drikkevand: Ja. Vand kan hentes ved toiletbygningen.
  • Toilet. 2 stk. Åben når der er booket shelters.
  • Affald: tag venligst jeres affald med hjem. Øl-og sodavandsdåser, glas- og plastflasker for sig i anvist beholder. Andet affald inkl. konservesdåser og andet emballage i anvist beholder.
  • Bålplads: Ja. – Der er etableret bålpladser.
  • Brænde. Sække med brænde kan købes for kr. 45 pr. sæk. Kontakt venligst udlejer på mail seden-shelter@outlook.dk eller tlf. 20939058 min 2 dage før brændet skal bruges. Sække fra brændet efterlades i shelteren.
  • Der må ikke samles brænde i skoven, men der må indsamles opskyllet træ i den indhegnede strandeng). Kun bål i etablerede bålsteder. På bagsiden af shelter nr. 4 og nr. 1 findes en branddasker i tilfælde af brand i terrænet.
  • Hunde – er ikke ønsket i shelterklyngen, men er velkommen i familieshelteren, hvis den er i snor.
  • Afstand til vandet: 50 m til familieshelteren (shelter 1).
  • Mobiltelefon: Det er muligt at oplade mobiltelefon i toiletbygningen, her findes en strømskinne til formålet.
  • Parkering: Der må køres frem til den lejede shelter for aflæsning af udstyr. Al parkering i området skal foregå på det markerede areal ved vagtbygningen.
    Vejene skal være frie til brand- og redningskøretøjer samt til landbrugsmaskiner.
  • Telte er ikke tilladt.

Pas godt på området og naturen. Venligst ryd op på pladsen inden den forlades og medtag jeres affald.
Mindelunden drives og vedligeholdes af frivillige.

Med venlig hilsen
Seden Menighedsråd.