Velkommen til shelterpladsen Mindelunden
Adresse: Mindelundsvej 47, Seden Kirke, Odense NØ (kør forbi Kirken og 200 m ned ad markvej).
Koordinater: 55.434106; 10.433661
Vælg den shelter du vil booke i menuen til venstre, så kommer du til kalenderen og bookningsdelen.
Shelterpladsen Mindelunden er indrettet på et nedlagt militærområde. Det bliver nu afgræsset af kvæg, så der bliver bedre natur med en mangfoldig biodiversitet.
Der vedligeholdes en mindelund til ære for nedgravede ofre på Seden Skydebane. Under 2. Verdenskrig var skydebanen overtaget af besættelsesmagten.
Shelterpladsen ligger i udkanten af Strandskoven, og vores naboer er Seden Enggård og Odense Kommunes engarealer, i alt kan man gå rundt på ca. 80 Ha. Gå altid på de eksisterende stier. Det rekreative område ligger ud til den sydlige del af Odense Fjord, hvor der er opstillet et fugleudkigstårn. Herfra har man udsigt til Odense Fjord, Stige Ø, Klintebjerg, Vigelsø, Enebærodden, Lindø Industripark, Seden Strandby og den gamle skydebane, som kaldes en strandslette.
En Shelterklynge på 5 (2-6) er beliggende på det nedlagte forsvarsområde i Seden, og en familieshelter (1) er placeret ved stranden. Der er i alt plads til 36 overnattende. Shelterne er indrettet med kroge til myggenet og andet ophæng. Shelterklyngen er velegnet for skoler, spejdere, konfirmander og andre interesserede grupper.
Udlejning af enkelte shelters er muligt når der ikke er booket en gruppe. (Shelter 2 til 6 )
- Antal shelters: 6 (5+1) (se beskrivelse i fanen til venstre)
- Antal sovepladser i alt: 36
- Drikkevand: Ja. Vand kan hentes ved toiletbygningen.
- Toilet. 2 stk. Åben når der er booket shelters.
- Affald: Øl-og sodavandsdåser, glas- og plastflasker for sig i anvist beholder. Andet affald inkl. konservesdåser og andet emballage i anvist beholder.
- Bålplads: Ja. – Der er etableret bålpladser ved alle shelters.
- Brænde. Sække med optændingspinde og brænde kan købes for 45 kr. sæk. Sække fra brændet efterlades i shelteren.
(der må ikke samles brænde i skoven, men der må indsamles opskyllet træ i den indhegnede strandeng). Kun bål i etablerede bålsteder. På bagsiden af shelter nr. 4 og nr. 1 findes en branddasker i tilfælde af brand i terrænet. - Hunde – er ikke ønsket i shelterbyen, men er velkommen i familieshelteren, hvis den er i snor.
- Afstand til vandet: 20 m til familieshelteren.
- Mobiltelefon: Det er muligt at oplade mobiltelefon i toiletbygningen, her findes en strømskinne til formålet.
- Parkering: Ved booking kan man køre i bil ind på kørebanen langs shelterpladsen og læsse af, derefter parkeres på parkeringspladsen. Følg pil anvisningen. Ved shelter nr. 1 må der parkeres.
Vejene skal være frie til brand- og redningskøretøjer samt til landbrugsmaskiner. - Teltning er ikke tilladt. Ved booking må der gerne opslås børnetelte.
Der er dagligvarebutikker, bager, pizzeria og en bank indenfor 1-2 km.
Der er mulighed for at booke rundvisning for skoleklasser, spejdergrupper, foreninger eller lignende. Der kan fortælles om forskellige emner, såsom kirken, Mindelunden, om militærområdets 160 års historie og naturgenopretningen. Henvendelse på 40566585, pris ifølge aftale.
Større grupper, spejdere, skoler, foreninger og lignende kan booke hele pladsen før de 90 dage, hvor kalenderen åbner op, ved at henvende sig på kontakt@bookenshelter.dk eller tlf. 62681979
Pas godt på området og naturen. Venligst ryd op på pladsen inden den forlades.
Mindelunden drives og vedligeholdes af en frivillighedsgruppe.
Seden Meninghedsråd