Pris: 10,- DKK

Shelterpladsen ved Trunderup Sø

I Trunderupskoven øst for Haarby findes der to shelterpladser. Shelteret ved Trunderup Sø ligger ved en lysning lidt oppe af en skråning. Herfra er der god udsigt ud over skoven og søen. Ved shelterpladsen er der et tilhørende bålsted og et borde-bænkesæt. Det andet shelter ligger i skovens vestlige del ved Spejdergryden

Trunderupskoven strækker sig over et kuperet areal med skov, overdrev og en sø. Det kuperede terræn gør det svært for gangbesværede og barnevogne at nå shelterne, men de kan komme frem til madpakkehuset og søen.

Området tilbyder mange friluftsmuligheder. Ud over at overnatte i sheltere, kan man nyde sin medbragte mad i madpakkehuset, tilberede mad på en af bål- og grillpladserne, køre på mountainbike, fiske i søen eller slippe hunden fri i hundeskoven.

Gennem Trunderupskoven kan du møde mountainbikere eller selv kaste dig ud på den anlagte 6½ km mountainbikerute, der snor sig gennem tæt skov og åbne strækninger. Ruten er varieret med både skarpe sving og stejle stigninger – et godt begynder- eller træningsspor.

Du kan fiske i søen fra fiskeplatformen eller bredden uden dagkort eller lignende, men du skal dog huske at indløse det statslige fisketegn.

I den sydvestlige del af Trunderupskoven kan du tage din hund med i hundeskov. Her må du lade din hund løbe frit rundt i det indhegnede område, men du skal have fuld kontrol over den. Inden for indhegningen er der forskellige aktivitetsredskaber til hunde, samt et område kun for hvalpe. Husk at holde hunden i snor i resten af skoven.

Hver onsdag eftermiddag og den første lørdag i måneden bliver området omkring søen brugt til rollespil – så måske møder du både orker og trolde på din tur rundt i området.

Pladsen ejes og drives af Assens Kommune.

 

  • Adresse: Trunderupvej 7, 5683 Haarby
  • Google Maps koordinater:  64FW+7R Haarby (indtastes i Google Maps eller Google)
  • Transport: Med bil kan man holde på P-pladsen ved Trunderupvej, hvorfra der går en sti ned til søen og videre op til shelterpladsen. Med offentlig transport holder bussen ved Roesbjergvej, hvorfra der er ca. 1 km til fods
  • Maks. antal personer i shelteret: 6
  • Mulighed for booking af shelteret: Ja, for 10 kr. per nat per person. For at bookingen er gældende, skal du booke og være ved shelteret inden klokken 18. Ellers bortfalder bookingen. Når du booker, modtager du en kvittering, som du skal fremvise, hvis der er andre, der benytter shelteret den pågældende dag
  • Mulighed for gratis overnatning: Ja, hvis shelteret ikke er booket, gælder ’først-til-mølle’-princippet. Kommer der brugere, der har booket shelteret den pågældende dag inden klokken 18, bliver man nødt til at overlade hele shelterpladsen til disse. Du kan tjekke om shelteret er booket ved at trykke på ‘Book denne shelter’ nederst på siden, og så trykke på ‘Fortsæt’. Så kommer booking-kalenderen frem
  • Toilet: Ja. Der er helårsåbent toilet med rindende vand på pladsen ved søen – ca. 250 m fra shelteret
  • Vand: Ja, fra toilettets håndvask
  • Bål: Der må tændes bål på den indrettede bålplads. Der er fastmonteret grillrist
  • Mulighed for brænde: Hvis der er brænde i brændeskuret, er I velkomne til at bruge af det i begrænset mængde. Det koster 20 kr., der kan indbetales via MobilePay. Brændet udlægges kun lejlighedsvist, så hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde. Der må naturligvis ikke fældes eller skæres i træer og buske på pladsen
  • Hund: Hunde skal føres i snor. Der er dog mulighed for at lufte hunden uden snor i hundeskoven i den vestlige del af Trunderupskoven
  • Teltning: Nej. Men ved Spejdergrydens shelterplads i Trunderupskovens vestlige del er der mulighed for at opsætte enkelte mindre telte
  • Indkøb: Der er mulighed for indkøb i Haarby ca. 2 km væk

 

  • Vis hensyn til naboer og andre gæster i området
  • Ryd op efter dig og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen
  • Hunde skal holdes i snor
  • Der skal være ro på shelterpladsen senest kl. 23

 

Ejer og kontakt:

Assens Kommune – Miljø og Natur ; Rådhus Allé 5 ; 5610 Assens

Tlf: 6474 7511    –    www.assens.dk/kontakt/miljoe-og-natur/

Andre af Assens Kommunes sheltere: www.assens.dk/shelter

Vælg de dage, du vil overnatte ved at trykke på datoerne. Alle overnatninger skal være sammenhængende.

Ledig
Optaget


Vent mens kalenderen indlæses..
Ankomst
Afrejse