Trelde Næs – Nord
Shelterplads (nær Avlsgården) på nord siden af Trelde Næs mod Vejle Fjord med 2 shelters.
Det yderste af Trelde Næs, 100 ha, er fredet og ejes af Fredericia Kommune. Der er offentlig adgang til det smukke naturområde, der både rummer skov, flotte kystskrænter og en god badestrand. Området hænger sammen med et større privatejet skovområde.
Vand og (handicap-)toilet i gavlenden af avlsbygningen ved den store P-plads 300 m fra shelterpladsen. Naturcenteret ved stranden rummer adgang til toiletter, men bliver lukket ned om vinteren, idet der er risiko for frostsprængninger.
• Antal sheltere på pladsen: 2
• Antal sovepladser i shelterne: 12
• Teltplads: Der må gerne rejses telte på græsset, hvis man har booket en shelter.
• Drikkevand: Ved toilettet ved P-pladsen.
• Toilet: Der er 1 toilet ved P-pladsen ca 200 m fra shelterne
• Bålplads: Ja. Kun bål i bålsted.
• Brænde: Kan man tilkøbe på Trelde Næs eller selv medbringe. Se kortoversigt ved shelterplads.
• Hund: Må gerne medbringes, hvis den holdes i snor.
Der er brænde op ad skovevejen fra avlsbygningen fra den store P-plads. Se kort ved shelterpladsen.
Det koster 25,- og der skal betales til Mobile Pay nr. 953318. Hunde i snor er tilladt.
Nærmeste indkøbsmulighed er Minimarkedet på DanCamps Trelde Næs i 500 m afstand og ellers Daglig Brugs i Egeskov, 6,3 km fra pladsen.
OBS: Selvom man ikke har booket shelterpladsen, så må man godt bruge det grønne område til fri teltplads. Altså ganske gratis.