Price: 0,- DKK

Shelter på Vigelsø

Shelteret er beliggende på den ubeboede ø Vigelsø midt i Odense Fjord. Øen kan derfor kun besøges, hvis man har mulighed for selv at sejle over fjorden, eller hvis man får besøget tilpasset med Lundens begrænsede sejladser, som findes her: https://www.fjordensdag.dk/offentlig-sejlplan-til-vigelsoe/

Vigelsø er helt sikkert et besøg værd, hvis du har mulighed for at komme til øen. Der er masser at se og opleve, og muligheden for at overnatte på en ø, som du oftest har helt for dig selv, er en helt speciel oplevelse.
Vigelsø blev i 1990 købt af Miljøstyrelsen og gennemførte et stort naturgenopretningsprojekt. Øen er i dag udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde, og en del af Odense Vildtreservat.
På øen finder du flere mindre vandreruter, samt flere udsigtspunkter og fugletårne.

  • Antal sheltere: 1
  • Antal sovepladser i alt: 5
  • Drikkevand: Findes ved Fodermesterboligen, der er åben fra 1. maj til efterårsferien.
  • Toilet: Findes ved Fodermesterboligen, der er åben fra 1. maj til efterårsferien.
  • Bålplads: Ja, ved shelteret
  • Brænde: Der må sankes brande i skovbunden
  • Telte: Nej ikke ved shelter, men der findes flere teltpladser på øen
  • Hunde: Ja, men altid i snor

Vi glæder os til at se jer

Med venlig hilsen
Nordfyns Kommune

Shelterkonceptet Blå Støttepunkter støttes af: