Ørum Shelters ved Futdalen
Ørum Shelters ligger ved Futdalen, som er et skov- og naturområde umiddelbart syd for Ørum by (ca. 1,5 km syd for A16 hovedvej). Fra området kan man gå til Ørum på ca. 15 minutter hvor der er indkøbsmuligheder og spisesteder. Man kommer nemmest til området ad Søndermarksvej fra Viborg / Randers Landevej ( A16 ) . Der er skiltet ved Søndermarksvej til området. Man parkerer for enden af stikvejen (grus ca. 150 m) og går derfra ca 50 m.
I Futdalen findes der en af Viborg Kommunes 6 børneskove. I Børneskoven i Ørum kan du finde:
- Madpakkehus med borde/bænkesæt
- Bålsted med grillrist
- Lykkehjul med inspiration til aktiviteter
- Børneskovsbænk og skovtrold
- Natureventyr kan findes på stolper med QR kode.
Oplysninger om shelterpladsen
- Antal shelters på pladsen: 4 (2 af dem kan bookes, Egely og Askely skal være tilgængelig for andre)
- Du finder vejen til vores shelters på Søndermarksvej (koordinator Breddegrad 56.475145, Længdegrad 9.632160)
- Toilet: Ja, muldtoilet (Pottely) (Medbring selv toiletpapir og gør rent efter jer)
- Drikkevand: Ja, vandhane med “autostop” (vandhane er dog lukket i vinterperioden).
- Brænde: Der er gratis brænde i brændeskuret, men spar på det.
- Der må ikke samles brænde i området. Hugst, fældning eller beskadigelse af hverken levende eller døde træer er tilladt!
- Bålplads: Ja – 2 stk. (Brug kun de etablerede bålsteder og sluk bål ved afrejse)
- Der findes en brændekløver (Kindling Cracker) samt mukkert ved brændeskure.
- Affald: Tag affald med hjem – der er ingen affaldscontainer.
- Oprydning: Gør rent efter jer – også på toilettet. På hverdage kan der komme skoleklasser, der benytter madpakkehus mm.
- Der er ikke strømstik på pladsen.
- Biler: Parkering sker på en P-plads ca. 50 m fra shelterne.
- Det er ikke tilladt at spille elektrisk musik ( ghettoblaster – soundbox mm.) på pladsen. Akustisk er tilladt
- Er man i en shelter og der kommer andre, der kan bevise at man har booket, skal man forlade shelteren.
- Telt: Du må ikke opstille eget telt.
- Efterlad stedet som I gerne selv vil finde det. Brug kosten som står i toiletbygningen.