0

Vejledning til booking af shelter- eller teltplads

Du begynder med at åbne Find en shelter på kortet.

Bemærk: Åben aldrig mere end en fane af gangen. Det går galt hvis du prøver at booke via flere faner samtidig.

Når du kommer ind på kortet, så kan du se pladserne i Naturlandet Lolland-Falster. Nogle steder ligger pladserne tæt, eksempelvis ved Maribo. Derfor kan det være nødvendigt at zoome ind for at kunne se dem alle. Du kan også vælge efter område, særlige filtre eller se Naturlandets største cykel- og vandreruter, hvis du gerne vil overnatte tæt på ruten.

Vi vil gerne til Nakskov Fjord, så du vælger som et eksempel Langø Cykelcamping.

Du fortsætter med eksemplet Langø Cykelcamping. Klik på Læs mere og du kommer til siden med den udførlige pladsbeskrivelse.

På pladsbeskrivelsen kan du læse om  shelterpladsen, området og en række praktiske oplysninger.

Ved denne plads er der kun en shelter, men 10 teltpladser. Ved andre pladser kan det være anderledes. Du vil gerne bo i Shelteren Rødspætten, så den vælger du til venstre på siden. På smartphones og tablets kommer valgmulighederne foroven.

Du kommer nu ind på siden med shelteren Rødspætten og fortsætter med at booke.

Du trykker på Book denne shelter. Der kommer samme tekst, selvom du vælger en teltplads.

Dernæst vælger du Antal personer.

Tjek antal Antal personer systemet vælger højest mulige antal.

Du fortsætter i eksemplet med 5 personer og kalenderen dukker frem. Du bladrer i kalenderen og ser om der er ledigt. I dette tilfælde er der god plads.

Du vil gerne på weekendtur den 15. – 16. august. Vigtigt: Så skal du kun vælge ankomstdagen. Systemet regner selv resten ud.

Når du har markeret, så trykkes Fortsæt og Læg i indkøbskurv.

Dernæst kommer du til Bestillingsformularen, som du klikker på. Så er det bare at udfylde. Dette er et eksempel, men du bør være særligt opmærksom på mailadressen, da kvitteringen med flere oplysninger sendes til den skrevne adresse.

Nu kommer du til et helt normalt betalingsvindue, hvor du skal skrive dine kortoplysninger. Tjek beløbet. Dette er bare et eksempel.

Når du har bestilt kommer en kvittering på skærmen.

I din mailboks modtager du også en udførlig kvittering med flere oplysninger. Der er blandt andet kontaktoplysninger til den pladsansvarlige. Det er denne person, som du skal kontakte, hvis du har spørgsmål til pladsen. Naturlandet administrerer kun hjemmesiden. Vi har ikke noget at gøre med det praktiske på pladserne, når de først er oprettet på siden.

Hvis ikke du modtager en kvittering, så tjek Spam eller Uønsket post. Det kan være, at kvitteringen er blevet fanget af filteret.

Rigtig god tur.

Venlig hilsen Naturlandet Lolland-Falster