0

Nellemose Shelterplads

Shelterpladsen ved Nellemose ligger i et hyggeligt område ned til et lille vandhul.

Pladsen har en bålplads med grillrist og borde-bænkesæt, og om sommeren er der åbent for toilet og vandhane. Shelteret er på to sider omgivet af tæt bevoksning, der giver god læ, så aftenen kan nydes foran bålet.

Nellemose shelterplads er et oplagt overnatningssted, hvis du er på cykelferie, da flere cykelruter kommer forbi pladsen – bl.a. Østersøruten og Bike Island ruten.

Der er også rig mulighed for en dukkert, da Assens Kommunes ene Blå Flag strand kun ligger ca. 2 km væk ved Løgismose.

Pladsen ejes af Assens Kommune og drives af Nellemoses borgere.

  • Adresse: Nellemosevej 20, 5683 Haarby
  • Google Maps koordinater: 53RH+JX Haarby (indtastes i Google Maps eller Google)
  • Transport: Der er mulighed for at parkere bilen ved Nellemosevej over for shelteret. Med offentlig transport holder bussen ved Nellemose, hvorfra der er ca. 450 meter til shelterpladsen.
  • Maks. antal personer i shelteret: 6
  • Mulighed for booking af shelteret: Ja, for 10 kr. per nat per person. For at bookingen er gældende, skal du booke og være ved shelteret inden klokken 18. Ellers bortfalder bookingen. Når du booker, modtager du en kvittering, som du skal fremvise, hvis der er andre, der benytter shelteret den pågældende dag
  • Mulighed for gratis overnatning: Ja, hvis shelteret ikke er booket, gælder ’først-til-mølle’-princippet. Kommer der brugere, der har booket shelteret den pågældende dag inden klokken 18, bliver man nødt til at overlade hele shelterpladsen til disse. Du kan tjekke om shelteret er booket ved at trykke på ‘Book denne shelter‘ nederst på siden, og så trykke på ‘Fortsæt‘. Så kommer booking-kalenderen frem.
  • Toilet: Der er toilet på pladsen fra 1. april til 30. september. Resten af året er det vinterlukket
  • Vand: Ja, ved siden af toilettet fra 1. april til 30. september
  • Bål: Der må tændes bål på den indrettede bålplads. Der er fastmonteret grillrist på pladsen
  • Mulighed for brænde: Ja, i overdækket brændeskur, der opfyldes med jævne mellemrum. Brug det i begrænsede mængder, så der også er brænde til de næste, der besøger shelterpladsen. Hvis I vil være sikre på at kunne tænde bål, så medbring eget brænde
  • Hund: Hunde skal holdes i snor
  • Teltning: Nej. Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen
  • Indkøb: Nærmeste indkøbsmulighed ligger i Haarby ca. 5 km fra pladsen

 

  • Vis hensyn til naboer og andre gæster i området
  • Ryd op efter dig og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen
  • Hunde skal holdes i snor
  • Der skal være ro på shelterpladsen senest kl. 22

 

Ejer og kontakt:

Assens Kommune – Miljø og Natur ; Rådhus Allé 5 ; 5610 Assens

Tlf: 6474 7511   –   www.assens.dk/kontakt/miljoe-og-natur/

Flere sheltere i Assens Kommune: www.assens.dk/shelter

Udsigt over det lille vandhul på shelterpladsen.

Pris: 10,- pr. overnatning pr. person