Grønå Shelterplads
Lige nord for Grønå ligger denne shelterplads skjult i det sydvestlige hjørne af en lille nåletræsplantage. På pladsen finder du to store shelters, et muldtoilet, et lille bålsted med rist samt bord og bænke.
I Grønå fanges både laks og ørred, men også mange andre spændende fiskearter. Vidåen er med sine tilløb, herunder Grønå, formodentligt det mest artsrige vandløbssystem i Danmark. Der kan købes endags- eller tredagesfiskekort i perioden fra 16. april-31. oktober.
Shelterpladsen er etableret i et samarbejde mellem Tønder Kommune og Sportsfiskerforeningen Vidå. Shelterpladsen ejes og drives i det daglige af fiskeriforeningen og dens medlemmer.
- Antal shelters og sovepladser:
- Shelter 1 (4-5 pers.)
- Shelter 2 (4-5 pers.)
- Pris:
- Shelterplads, 30,-kr. pr. pers. pr. nat
- Bålplads
- Der må samles brænde i bevoksningen. Vær opmærksom på, at der kun må samles brænde i form af dødt ved fra skovbunden – hugst, fældning og beskadigelse af levende træer er ikke tilladt!
- Drikkevand
- Nej, der er ingen vandpost ved shelterpladsen
- Toiletter
- Muldtoilet på pladsen
- Parkering
- Der må parkeres i sporet ind til shelterpladsen
- Cykler må gerne parkeres ved selve shelterpladsen
- Lokale seværdigheder og attraktioner
- Vidå-systemet – link til fiskeriforeningen, https://www.vidaa.dk/forside










