Marsk-shelters ved Emmerlev
Shelterpladsen har to shelters og ligger bag diget mellem Emmerlev og Højer. Den er en af de tre Marskshelterpladser, der ligger i forbindelse med Marskstien, en 54 km lang vandrerute gennem Tøndermarsken. De to andre pladser ligger i henholdsvis Sønderhaven ved Møgeltønder og ved Lægan Pumpestation.
Hver shelter står på en sokkel, der kan roteres om sin egen akse, så de kan drejes efter ønske. Du bestemmer altså helt selv, hvilken vej din shelter skal vende. Blæser det, kan du vende din shelter, så du ligger i læ, eller du kan vende den efter den bedste udsigt eller måske bare mod bålpladsen.
- Antal shelters og sovepladser
- Shelter 1 (3-4 pers.)
- Shelter 2 (3-4 pers.)
- Pris
- Shelterplads, 30,- kr. pr. pers. pr. nat.
- Bålplads med siddekuber
- Drikkevand – vandpost ved shelterplads
- Toilet – muldtoilet ved shelterpladsen
- Parkering – for enden af Digevej lige ved siden af shelterpladsen
- Lokale seværdigheder og attraktioner
- Emmerlev Klev Kystklint
- Højer By, Højer Mølle og Marskmuseum
- Højer Sluse, Højer-Siltoft Diget, Højer Kanal og Havn
- Vidåslusen, Det Fremskudte Dige og Margrethekog med saltvandssøen
- Vadehavet og Marsken