Pastor Møllers Shelterplads
Skjult mellem de høje træer i Visby park ligger Pastor Møllers Shelterplads, der består af 3 shelters placeret rundt om et lille hyggeligt bålsted.
Visby Park hed oprindeligt “Pastor Møllers Have”. Den blev anlagt gennem 1920’erne af Pastor Niels Møller og hans hustru Christine. Efter uoverensstemmelser med menigheden efter genforeningen i 1920 fik Pastor Møller ikke fornyet sit kaldsbrev. Parret flyttede derfor fra præstegården ind i “Trosalta”, det lille hus i parken. Ved sin død i 1931 testamenterede Pastor Møller haven, hvor både han og hustruen ligger begravet, til Visby Sogn.
Parken ejes i dag af Tønder Kommune, men vedligeholdes og plejes hovedsageligt af lokale ildsjæle. Ligeledes er shelterpladsen anlagt i et samarbejde mellem Visby Lokalråd, KFUM-spejderne i Visby og andre frivillige med økonomisk støtte fra Tønder Kommune og Nordea-Fonden.
- Antal shelters og sovepladser:
- “Christine” (6 pers.)
- “Træsalta” (4 pers.)
- “Niels” (6 pers.) – KAN IKKE BOOKES, ER FORBEHOLDT LOKALE BRUGERE!
- Pris:
- Shelterplads, 30,-kr. pr. pers. pr. nat.
- Bålplads med mulighed for at købe brænde – der må ikke samles brænde i parken!
- Brænde leveres senest kl. 18.00 på dato for første overnatning
- Drikkevand – vandpost ved toiletter (50 m)
- Toiletter
- Ved “Trosalta” i parken (50 m – åbent 1. april-1. oktober)
- Ved Visby Kirke (500 m – åbent hele året)
- Parkering
- På græsareal ved hjørnet af Parkvej og Møllevej (25 m)
- På P-plads ved indgang til Visby Park (50 m)
- Cykler må gerne parkeres ved selve shelterpladsen
- Indkøb
- Min Købmand Visby (500 m)
- Lokale seværdigheder og attraktioner
- Pastor Møllers Have (Visby Park)
- Multipladsen i Visby
- Trøjborg Slotsruin
- Udsigtstårnet (Spor i Landskabet)
- Visby Kirke
- Sølsted Mose