Hovergaarde – Arla® ØKO Shelter
Velkommen til Arla® ØKO Shelters
Denne shelterplads, beliggende ved Hovergaarde, er beliggende i smuk natur i Spjald. Klaus ejer Hovergaarde, som er en flere hundrede år gammel slægtsgård, der de sidste 30 år er blevet drevet økologisk. På gården er der 200 økologiske malkekøer plus kvier og kalve, som går ude på græs om sommeren. Derudover drives der 580 hektar jord med foder til køerne og afgrøder som raps, ærter, hestebønner, græsfrø, brødrug og brødhvede.
Spjald er den sjette største by i Ringkøbing-Skjern Kommune med ca. 1.377 indbyggere. Ringkøbing-Skjern Kommune er også den største kommune i Danmark (på areal) og har 56.203 indbyggere (2022). Spjald ligger i Vestjylland ved primærrute 11, 10 km nordvest for Videbæk. Byen ligger centralt placeret i området mellem Holstebro, Herning, Ringkøbing og Skjern.
Arla® ØKO shelterpladsen er fuldt udstyret med shelter, bænke og bålsted. Det eneste, du skal medbringe, er din sovepose, brænde og nysgerrighed på naturen.
Tæt på Arla® ØKO shelteret er der p-plads, og herfra fører marken til shelteret. Fra p-pladsen er der cirka 150 meter gennem et lettere kuperet landskab.
- Antal sheltere: 1 stk.
- Antal sovepladser: 4-(5) personer.
- Drikkevand: Nej.
- Toilet: Nej. Nærmeste toilet er i graverhuset ved Hover Kirke 1,4 km væk eller ved Ølstrup Kirke (graverhuset) 3,5 km væk.
- Borde & bænke: Ja, der er plads til 4 personer.
- Bålplads: Ja, men skal selv medbringe brænde.
- Telte: Nej, opsætning af telte er ikke tilladt.
Regler for brug af shelterpladsen:
- Husk at slukke bålet.
- Brug skraldespanden.
- Hold shelterpladsen fin og ren.
- Undgå unødig støj og larm.
- Der må ikke spilles musik.
- Dyr er velkomne, men de skal holdes i snor.
- Dyrene må ikke fodres eller skræmmes.
Vigtigt: Du må ikke have været i udlandet indenfor de seneste 48 timer inden et besøg på en gård, da du kan bringe dyresygdomme med til Danmark.
Pas på naturen, og ha’ en dejlig tid i Arla® ØKO Shelter
Shelter koordinator:
56°08’20.0″N 8°24’44.5″E

Vælg de dage, du vil overnatte ved at trykke på datoerne. Alle overnatninger skal være sammenhængende.
LedigOptaget
Vent mens kalenderen indlæses..


