Boels Bro
Shelterpladsen ved Boels Bro vest for Kerteminde indgår i shelterkonceptet Blå støttepunkter, hvor man kan overnatte i nye moderne shelters hele vejen rundt om Fyn.
Der er nem afgang til shelterpladsen både i kajak, til fods, på cykel eller i bil. På pladsen er der to ens shelters af typen “Skrubben” med plads til 2 i hver. Der er desuden en bålplads med bålrist og bænke, men der er ikke brænde på pladsen, så det skal du selv medbringe.
Pladsen ligger lige ud til Munkebostien som er en 20 km. lang rundtur, der tager dig med på en historisk rejse rundt om Munkebo. Boels Bro er desuden et godt sted til vadefiskeri på strækket mellem Boels Bro og Lindø terminalen, og er man i kajak er der rig mulighed for at sejle rundt i Odense Fjord.
Pladsen ejes og drives af Kerteminde Kommune
- Adresse: Boels Bro, 5330 Munkebo
- Google Maps koordinater: FHG6+2Q Munkebo (indtastes i Google Maps eller Google)
- Transport: Man kan parkere på pladsen
- Antal sheltere: 2 Skrubber med plads til 2 i hver
- Booking af shelteret: Ja, for 30 kr. per person per nat. Du booker ved at vælge shelter 1 eller 2 i fanen til venstre, og derefter vælge den ønskede ankomstdato i kalenderen nederst på siden. Tryk dernæst på “Fortsæt”. Når du booker, modtager du en kvittering du skal medbringe som bevis for bookingen
- Mulighed for gratis overnatning: Nej
- Toilet: Ja, der er multtoilet på pladsen.
- Vand: Nej.
- Bål: Ja, på den indrettede bålplads.
- Mulighed for brænde: Nej! Man skal selv medbringe brænde. Der må ikke samles brænde på pladsen eller i nabolaget!
- Hund: Ja, dog skal hunde holdes i snor.
- Teltning: Nej. Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen.
- Indkøb: Nærmeste dagligvarebutik er i Munkebo ca. 2 km fra pladsen.
- Vis hensyn til andre gæster i området
- Ryd op efter dig, og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen
- Husk at lukke alle døre og vinduer i shelteret, når I forlader pladsen
Shelterkonceptet Blå Støttepunkter støttes af: