Espe by.

Espe by har godt ca 525 indbyggere, og har formået stadig at beholde sin skole, hal og sin børnehave  Det er et aktivt lokalsamfund, hvor man gør meget for at bevare byens institutioner, men som så mange andre steder er det en hård kamp. Således er der ikke længere slagter, købmand eller anden dagligvarebutik i byen. Selvom der ikke findes så mange butikker som der gjorde en gang, er der gang i lokalsamfundet, med sommmerfester og sportsbegivenheder.

Historiske set er Espe en gammel by. Den er første gang nævnt i 1386 under navnet Æspi, hvilket har betydet ‘en skov af Asp’.  Lige nord for byen ligger Galgebakken, der har været Salling Herredes rettersted i middelalderen. Her har der også ligget en gravhøj fra broncealderen og en gravplads fra jernalderen. 1.april 1882 blev jernbanen fra Faaborg til Ringe indviet. Flere af de gamle bygninger kan stadig ses, og på et par informationsskilte ved naturlegepladsen kan man se meget mere om byens jernbanehistorie.

Naturlegepladsen ved Korinth-Ringe stien.

I forbindelse med anlæggelse af naturstien er der flere steder anlagt forskellige pladser, informationstavler etc. Ved Espe er etableret en lille naturlegeplads, hvor der samtidig er bord-bænkesæt, et halvtag hvor man kan søge i ly, oog børnene kan lege på legepladsen.

Download evt. Naturstyrelsens folder om hele banestien her

Espe Skov.

Espe Skov er en relativt ny skov. Første del af skoven blev plantet af Naturstyrelsen i 1999. Skov er primært plantet for at beskytte grundvandet, da meget af Faaborg-Midtfyns kommunes grundvand hentes op i dette område. Samtidig er ideen, at skoven skal give bedre mulighed for friluftsliv. Skoven grænser op til Espe Folke og Tumlepark. En del af Espe Skov (3 ha) er udlagt til hundeskov, hvor man frit kan lade sin hund løbe rundt.  Området findes lige på den anden side af landevejen godt 500 meter fra shelteren.

Højrupgård. 

Små 6 km ad Naturstien mod Korinth ligger Højrupgård.  Højrupgaard driver foruden et større landbrug også en række aktiviteter for turister.   I stedets put-and-take er der mulighed for at fange aftensmaden i fiskesøerne, og her er både grill og røgeovn, hvis fiskelykken tilsmiler en.

Stedet tilbyder os turridning på islandske heste for både øvede og mindre øvede ryttere. Der rides ture i skov og på markerne i omegnen, og når man sidder på en hesteryg, har man gode muligheder for at opleve og komme tæt på dyrelivet på en helt ny måde. Ikke sjældent opleves bl.a. ræv, rådyr, dådyr, rød glente, havørn og trane på nært hold.

For mere information, priser og tilmelding se: Højrupgårds hjemmeside.

Espe Kirke og præsten Hans Agerbek

Espe Kirke er opført omkring år 1100, og dens mest kendte historie er helt sikkert forbundet med præsten Hans Agerbek

Hans Agerbek var præst i Espe Kirke i 1834 – 1841, og over for kirken på den anden side af hovedvejen er rejst en sten for ham, ligesom der i kirken hænger et portræt. I 1841 overtog han embedet i Øster Hæsinge hvor han var præst indtil sin død i 1869.

Hans Agerbek blev født i 1798 og mistede allerede sin mor, da han var 1½ gammel. Faren døde 5½ år efter. Derefter kom han i pleje i mosterens hus, Øster Hæsinge Præstegård.

Senere studerede Hans Agerbek teologi i København og blev færdig i 1822 med højeste karakter. Her kom han meget i Grundtvigs hus og blev meget gode venner med Grundtvig og bla. Vilhelm Birkedal, der senere startede frimeninghedsbevægelsen i Ryslinge.

Agerbek blev en af de nye vakte præster, der fulgte efter de gode år oplysningstiden, hvor præsterne hellere snakkede om kartoffelavl i prædikerne end om Guds ord.

Agerbek var både i sit virke i Espe og senere i sit virke Øster Hæsinge en populær præst og havde en endog meget stor menighed, der kom fra hele Fyn og fyldte kirken den ene søndag efter den anden, eller til møde i præstegården eller rundt i husene. Det var faktisk så meget, at folk i Ø. Hæsinge nok mente, at de gerne ville have deres egen sognepræst lidt mere for dem selv.

Udover de beretninger, der findes om Agerbek som vakt prædikant med grundtvigske træk, findes der adskillige mere kulørte historier om, at han kunne mane og befale over det onde. Bl.a. spøgte det i Espe Præstegård, da Agerbek boede der. En aften hvor det var særligt slemt, gik han på loftet og manede, og siden spøgte det ikke mere.

Ved en begravelse, Agerbek holdt, var hans kusk tilstede. Bagefter spurgte kusken, hvorfor Agerbek havde grædt til den begravelse, hvortil han svarede: “Jo, så du ikke, at der sad en djævel på kisten!”

Agerbek døde i 1869 og fik en meget stor begravelse på Øster Hæsinge Kirkegård, hvor der også er rejst en sten for ham af den kendte maler og billedehugger, Niels Skovgaard, bror til Joakim Skovgård, der bl.a. har udsmykket Viborg domkirke.