Beskrivelse af pladsen og området.
- Her er så stille, at man kan blive bange for sit eget åndedrag.
- Her er så smukt, at man kan få tårer i øjnene.
- Her er så mange vilde planter, svampe, buske og træer, at man bliver helt betaget.
- Her er så mange vilde dyr, fugle, flagermus, padder, frøer og insekter, at man aldrig får set dem alle.
- Du kan finde gøgeurt i maj – nok se, men ikke røre eller plukke
- Du kan blive beruset af strandtudsens parringskald i foråret
- Her er udsigt over Helnæsbugten
- Der er 300 m. til Helnæsbugten
- Der er 25 m. til skoven
- Der er vandrestier og ture til et helt liv
- Du kan fange fjordrejer
- Du kan fange krabber og småfisk
- Du kan fange havørred og skrubber
- Du kan plukke muslinger til den lækreste moules marinières
- Her er køer, kalve, heste, lam, får, høns – lige i nabolaget
- Du kan plukke og spise alle de hindbær, brombær, hasselnødder, mirabeller, æbler og pærer, du vil – når de er der
- Du kan gå ind i skoven og finde din helt egen bålpind (dem der ligger i bunden)
- Du kan også bare tænde et bål, sætte dig ned, nyde udsigten og lade tiden gå




