Langø

Shelterpladsen ved Langø på halvøen Hindsholm nord for Kerteminde indgår i shelterkonceptet Blå Støttepunkter, hvor du kan overnatte i nye moderne sheltere hele vejen rundt om Fyn.

Shelterpladsen ligger naturskønt i forbindelse med FDF-Højbjergs spejderplads.

Der er tre sheltere 5-personers Stenbidere på pladsen.

Der er en bålplads med bålring og bålbænke. Der er ikke brænde på pladsen, så det må du selv medbringe, hvis du vil have bål. Der må ikke fældes træer eller skæres i buskene på pladsen.

Der er et muldtoilet på shelterpladsen, men ikke vand.

Shelterpladsen administreres af FDF-Højbjergs spejdere.

  • Adresse:  Langøvej 279, 5390 Martofte
  • Google Maps koordinater:  HJ38+CC Martofte (indtastes i Google Maps eller Google)
  • Parkering: Man kan parkere på P-pladsen ca.200 m fra pladsen, adresse Langøvej 272 (HJ38+XF Martofte).
  • Antal sheltere: 3.
  • Mulighed for booking af shelteret: Ja, for 30 kr. per person per nat. Når du booker, modtager du en kvittering, som du skal medbringe som bevis for bookingen. Vær opmærksom på, at der er tre sheltere på pladsen, og at en reservation kun gælder til det ene shelter – så der kan godt være andre, der har reserveret de andre sheltere. Du kan tjekke om shelteret er booket ved først at trykke på shelternavnet på fanen til venstre, og siden på ‘Book denne shelter’ nederst på siden, og så trykke på ‘Fortsæt’. Så kommer booking-kalenderen frem.
  • Mulighed for gratis overnatning: Nej
  • Toilet: Der er muldtoilet ved shelterpladsen.
  • Vand: Nej.
  • Bål: Ja, på den indrettede bålplads med fastmonteret grillrist. Der må ikke fældes eller skæres i træer og buske.
  • Mulighed for brænde: Nej. Hvis I vil kunne tænde bål, så medbring eget brænde.
  • Hund: Hunde skal holdes i snor.
  • Teltning: Nej. Det er ikke tilladt at slå telte op på pladsen
  • Indkøb: Der er en mindre købmand i Mesinge, Min Købmand (GJ2X+FM Messinge) ca. 7,6 km fra pladsen
  • Vis hensyn til andre gæster i området
  • Ryd op efter dig, og tag dit affald med dig, når du forlader pladsen
  • Der skal være ro på shelterpladsen senest kl. 23
  • Husk at lukke alle døre og vinduer når i forlader shelterne

Kontakt:

FDF-Højbjerg   –   E-mail:  karl.ejvin.larsen@gmail.com

Shelterkonceptet Blå Støttepunkter støttes af: