Oplev en helt særlig stemning på denne skønne ø
På Femø kan du opleve den helt særlige stemning, som kendetegner øerne i Smålandsfarvandet. Der er en afvekslende natur, masser af levende hegn, moser og små smalle veje, så man næsten føler, at her står tiden stille. Femø er modsat de andre øer i området en meget kuperet, og har to idylliske landsbyer, Nørreby og Sønderby.
Femø er ikke større end du kan nå at se det meste på et par dage. Rundt om på øen står hyggelige kunstnerbænke, der er boder i vejsiderne og flere steder kan du opleve spændende skulpturer. Du kan tage ud og bade i Smålandsfarvandets klare vand, eller blot nyde de skønne strande.
Få inspiration til aktiviteter
Oplev fantastiske Femø ved at følge ruten ”Cykeløerne” de 13 km hele øen rundt; ruten er fysisk skiltet, og er derved let at følge. Derudover er der også to kortere Hjertestier på Femø. Du kan finde alle ruterne i app’en Naturlandet Lolland-Falster – tryk på Områder i Naturlandet og Midtlolland kategorien i app’en.