Du er ikke alene i Vildmarken
Rigtig mange har fået øjnene op for shelterlivet. Herligt.
Men desværre er det ikke alle der helt ved, hvordan man opfører sig som gæst, når folk stiller deres shelter til rådighed for et symbolsk beløb. Det har betydet, at vi har måtte sige farvel til endnu en shelter, hvor ejeren ikke ønskede bruge sin fritid på at være opsynsmand. Ærgerligt for alle jer, der godt kan finde ud af det. Men at man lader børnene skære i tagpappet, fælder levende træer og buske, ikke overholder ejeres p-regler, tager toiletpapir og gæstehåndklæder med sig til næste etape på turen… det er vel indlysende, at man ikke gør det?
Så her en opfordring: Hjælp os med at passe på stederne, hinanden og naturen, så der stadig vil være masser af shelterpladser til os alle sammen rundt i Danmark.
Her på siden finder du mere end 125 shelterpladser på Fyn. Langt det fleste pladser kan du booke direkte her på siden. Ellers finder du oplysninger om, hvordan du ellers gør.
Det koster noget at overnatte på de fleste pladser. Pengene går til lodsejerne til dækning af drift og vedligehold.
Pas godt på NATUREN – der venter fantastiske friluftsoplevelser derude. GOD TUR!