Stranden.

Stranden ved Dyreborg er Øhav i topklasse. Kysten er en beskyttet lagune med sand og strandplanter, og udsigten leder blikket mod Bjørnø og Avernakø, mens Ærø kan skimtes i horisonten. Stranden er oplagt til solbadning og ophold og bruges af samme grund ofte som udflugtsmål af de lokale familier. Vover man sig ud i vandet, finder man et lavvandet område med en varieret havbund. Her blandes tangskove med ålegræsbælter og sandbund, og dette giver gode levevilkår for det alsidige dyreliv, vi finder i Øhavet. Derfor vrimler det altid med rejer, krabber, muslinger, søstjerner, havsnegle og småfisk på Dyreborg, og er man heldig, kan både ørreder og marsvin spottes fra stranden.

Sort Egern

De fleste forbinder nok danske egern med det røde egern, men faktisk er det sorte egern det oprindelige danske egern. Det røde egern er udsat, og vel hvad man må kalde en invasiv-art. Eller art er måske ikke rigtig, da der faktisk er tale om samme art, men to forskellige ”racer”.  De parrer sig gladeligt indbyrdes, og da det røde egern genetisk er dominerende, vil det betyde, at det sorte egern formentlig med tiden helt vil forsvinde fra Danmark.

Netop i Dyreborg Skov har det vist sig, at det sorte egern stadig er genetisk rent, og bl.a. herfra har man indfanget egern til et stort projekt, hvor man udsætter sorte egern på Langeland.  Langeland har nemlig i mange år været egernfrit område. Nu bliver det måske det Sorte Egerns fristed, således at vi sikrer en ren bestand af det oprindelige danske egern.

Måske er I heldige at se et sort egern i Dyreborg Skov. Et egern som det så ud, dengang stenalderfolket måske stegte et par stykker over bålet.

Du kan læse mere om projekt Sort Egern her

Sort egern- foto Lene Lorentzen

Garver  (Prionus coriarius)

I Dyreborg Skov kan man af og til være heldig at møde Danmarks største landlevende bille,  Garveren.  Den er med sin længde på op til 45 mm et imponerede dyr.

Garveren er primært tilknyttet gammel bøgeskov, gerne på lidt fed jord, og hvor ruiner af gamle bøge får lov til at stå, større grene bliver liggende på jorden etc.

Den er forholdsvis aktiv i skumringstimerne, men vi har også truffet den midt på dagen. Ses fra midten af juli og ind i september.

Larven, der lever under barken og på rødder i tørsket træ, er selvfølgelig også en større sag, der kan blive op til 8 cm lang, og i øvrigt tager 3-4 år om at udvikle sig til en voksen bille. Som voksen bliver den kun omkring en måned gammel, måske forståelig nok, da den ikke tager næring til sig.

Alm. Fingerbøl  (Digitalis purpurea)

Besøger man Dyreborg Skov i slutningen af juni og i juli,  vil man ikke kunne undgå at lægge mærke til planten Alm. Fingerbøl, der mange steder helt dominerer skovbilledet.

Alm. fingerbøl tilhører ikke vores oprindelig flora, men regnes i dag nok som en del af den danske flora. Oprindelig er den forvildet fra haver og måske især klosterhaver, da dens medicinske evner har været kendt i århundreder. Planten indeholder giftstofferne digoxin og digitoxin, der har indvirkning på hjerterytmen.  I store mængder kan det medfører hjertestop!

Et meget lille insekt er knyttet hele sit liv til Alm. Fingerbøl. Det drejer sig om den meget lille og uanselige blomstertæge, Fingerbølblomstertæge (Dicyphus pallicornis) – der lever hele sit liv på planten. Har man lyst til at prøve at finde dyret, så er det lettest at kigge i bladrosetterne i det tidlige forår, når de lige er kommet frem. God jagt – den er ikke mere end 3-4 mm lang.

Alm. Fingerbøl

Fingerbøl-blomstertæge