Skånemosen/Haastrup
Super flot shelter med integreret bord midt i naturskønt område
I Skånemosen i Haastrup har du nu mulighed for at overnatte midt i naturen og midt mellem køer, orkideer og sommerfugle.
For at komme til pladsen skal du gennem et stykke med græssende køer. Selve pladsen med shelter, madpakkehytte (etableres juni 2021), multtoilet og 2 bålpladser er indhegnet.
Shelteren har siddepladser i fronten, hvorfra du både kan nyde bålet og udsigten. Når du ikke har fyldt hele gulvet med liggeunderlag og soveposer, kan du hæve et bord inde i shelteren og dermed sidde i tørvejr.
Du kan parkere ved Stranges Plads, Bygaden 11 overfor købmanden og gå det sidste stykke på ca. 1 km. eller du kan parkere i indhegningen ved shelteren, hvilket kun er tilladt hvis du har booket shelteren eller madpakkehytten. Husk at lukke alle led/låger efter dig. Parker bilen bag madpakkehytten, således den ikke forstyrre andre besøgendes naturoplevelse.
Der går en sti forbi opholdspladsen, som fører folk hele vejen igennem Skånemosen med græssende køer, vilde orkideer og rigtig mange forskellige sommerfugle. Ydermere kan du i maj høre nattergalen synge.
- Antal shelters: 1
- Antal sovepladser i alt: 6-7
- Toilet: Ja multtoilet. Medbring selv toiletpapir.
- Drikkevand: Nej. Medbring selv eller køb ved købmanden, Bygaden 10A i Haastrup 1 km derfra.
- Bålplads : 2 stk. 1 bålplads uden grillrist lige foran shelteren. 1 bålplads med grillrist ved madpakkehytten (undervejs men ikke etableret endnu red. 26/5).
- Brænde: Der er som oftest noget bag hytten. Betal 30 kr. for brænde pr. overnatning på mobilepay: 51913900
- Hund: Ja – men kun i snor.
- Parkering : Kun for folk der har booket shelteren. Man skal gennem et led. Der går kreaturer mellem leddet og shelterpladsen. Så det er vigtig man husker at lukke ledet.
- Alternativ Parkering. Men kan parkere på Stranges Plads over for Min Købmand, Bygaden i Haastrup og gå den sidste kilometer til shelterpladsen
Du kan downloade kort der viser p-pladser og vej til shelteren her
Der kan være folk i madpakkehytten samtidig med at du er i shelteren.
Er du på tur på Øhavsstien ligger shelterpladsen ca. 2,5 km. væk. Så pladsen kan være et fint afbræk som natlogi.
Husk at tage alt dit affald med dig og at holde din hund i snor, hvis du har sådan en med.
Pladsen og stien er blevet til i samarbejde med frivillige lodsejere, hvorfor det er vigtigt at vi behandler stedet og omgivelserne ordentligt og med respekt.
Vælg de dage, du vil overnatte ved at trykke på datoerne. Alle overnatninger skal være sammenhængende.
LedigOptaget
Vent mens kalenderen indlæses..