Skånemosen/Haastrup
Velkommen til Skånemosen – et lille fantastisk sted ikke langt fra Haastrup og ikke langt fra Øhavsstien.
Er du på tur på Øhavsstien ligger shelteren i Skånemosen kun ca. 2,5 km. væk. På denne strækning kommer du forbi købmanden i Haastrup hvor du kan proviantere.
Der er også mulighed for en fantastisk rundtur i det naturskønne Skånemosen med både vilde orkideer og mange forskellige sommerfugle. Ydermere kan du i maj høre nattergalen synge. Længden på stierne i Skånemosen er ca. 2,5 km eller 3,5 km.
På pladsen er der også en bålhytte. Her kan der holdes større arrangementer. Bålhytten kan bruges af sheltergæsterne, hvis den ikke er booket.
Tryk dig videre ind på en af de to muligheder via de to blå “bokse” øverst til venstre.
Da shelter og bålhytten kan bookes hver for sig, kan der være andre på stedet samtidig med dig/jer.
Parkering:
Du kan parkere bag bålhytten, hvor der er plads til 1-2 biler. Adressen er Bymosevej 17 og kun hvis du har booket shelteren eller bålhytten. Du skal gennem 2 led/låger som du skal huske at lukke efter dig.
Du kan parkere ved Stranges Plads, Bygaden 11 overfor købmanden og gå det sidste stykke på ca. 1 km.
I weekenderne kan du også parkere på Banevej 7 og gå ca. 300 meter til bålhytten – i dagligdagen er parkeringspladsen forbeholdt de ansatte på den nærliggende virksomhed.
- Toilet: Ja multtoilet. Medbring selv toiletpapir.
- Drikkevand: Nej. Medbring selv eller køb ved købmanden, Bygaden 10A i Haastrup 1 km derfra.
- Bålplads : 2 stk. 1 bålplads uden grillrist lige foran shelteren. 1 bålplads med grillrist ved madpakkehytten
- Brænde: Der er som oftest noget bag hytten. Betal 30 kr. for brænde pr. overnatning på mobilepay: 51913900
- Hund: Ja – men kun i snor.
- Parkering : Kun for folk der har booket shelteren eller bålhytten. Man skal gennem to led/låger. Der går kreaturer mellem dem og shelterpladsen. Så det er vigtig man husker at lukke dem!
- Alternativ Parkering. Men kan parkere på Stranges Plads over for Min Købmand, Bygaden i Haastrup og gå den sidste kilometer til shelterpladsen og i weekenderne kan man parkere på Banevej 7.
Du kan downloade kort der viser p-pladser og vej til shelteren her
Husk at tage alt dit affald med dig og at holde din hund i snor.
Pladsen og stien er blevet til i samarbejde med frivillige lodsejere, hvorfor det er vigtigt at vi behandler stedet og omgivelserne ordentligt og med respekt.







