Velkommen til shelterpladsen

Shelterpladsen passes af frivillige og ejere – hjælp dem, ved at efterlade pladsen som du gerne selv ville have fundet den!

Vi håber, I vil nyde jeres ophold tæt på naturen.
I er meget velkomne, men vi har lidt regler.

Regler for brug af pladsen

Af hensyn til naturen og andre gæster på og omkring pladsen henstiller vi til at nedenstående regler overholdes. Sørg også for at være opmærksom på hvor i naturen du må færdes – læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.

–     Du skal kunne fremvise kvittering for din booking til den pladsansvarlige.
–     Den pladsansvarliges anvisninger skal altid følges.
–     Den anlagte bålplads skal benyttes ved båloptænding.
–    Hvis du benytter engangsgrill, så må den kun bruges på bålpladsen.
–     Bålet skal være helt slukket, når pladsen forlades.
–     Det er ikke tilladt at færdes på taget af shelteren.
–     Benyt ikke sko i shelteren, det er først og fremmest en soveplads.
–     Du bedes vise andre gæster hensyn og være opmærksom på, at støjende adfærd og høj musik ikke er tilladt.
–     I tidsrummet kl. 23-07 skal der være ro på pladsen.
–     Hunde i kort snor er velkommen. De må dog ikke opholde sig i shelteren.
–     Det er ikke tilladt at køre i bil på pladsen.
–     Det er ikke tilladt at beskadige træer og buske i området.
–     Rygning er tilladt ved bålpladsen, men cigaretskodder må ikke efterlades.
–    De anviste toiletfaciliteter skal anvendes, besørgelse på pladsen er ikke tilladt. Toilettet skal forlades i samme stand som ved ankomsten.
–     Alt affald skal fjernes fra shelteren og pladsen efter brug.

I kvitteringsbrevet finder du desuden oplysninger om følgende: Drikkevand, affaldshåndtering, toiletforhold, information om tilkøb, kontakt til de pladsansvarlige, samt øvrige oplysninger.