Udforsk den spændende grusgrav
Bavnehøj Fritidsområde snor sig rundt om en delvist færdiggravet grusgrav, og er et smukt naturområde med rigt fugle- og planteliv. Fiskeri er tilladt i den sydligste sø, hvor du også kan nyde synet af de høje skrænter og studere de mange fascinerende jordlag; hvis du er heldig kan du endda finde fossiler og forsteninger!

Du har mulighed for at leje seks forskellige aktivitetskasser med rekvisitter til brug for opdagelse i naturen. Kasserne indeholder følgende temaer: Insekter, vand, sundhed, stjerne, fisk og blandet. Leje af kasserne koster 50kr, og der skal betales et depositum på 500 kr. Henvend dig til Storstrøm Spejderne, Marianne Larsen, på telefonnummer 54 43 10 22 eller email ma-j@privat.dk hvis du vil leje en af aktivitetskasserne.

Få inspiration til aktiviteter
Bavnehøj Fritidsområde ligger direkte på den store oplevelsesrute Naturlandet rundt, og er derudover er der flere andre spændende ruter. Både Munkevejen, Den Danske Klosterrute og den nationale cykelrute 7 går også direkte forbi området. Yderligere, så har Bavnehøj Fritidsområde sin helt egen rute hele vejen rundt om grusgraven, som kan følges til fods, på cykel eller til hest. Lidt længere væk finder du også Santiago Pilgrimsruten, som går også gennem Nørre Vedby, men drejer kort før Bavnehøj. Du kan finde alle ruterne i app’en Naturlandet Lolland-Falster  – tryk på Områder i Naturlandet og Nordfalster kategorien..