Brandstrup shelter- og teltplads
I hjørnet af det grønne område bag den gamle Brandstrup skole, ligger der en fin og hyggelig shelterplads med to rummelige sheltere og plads til at slå telt op. Shelterne ligger idyllisk og uforstyrret, med gode faciliteter tæt på pladsen. Kort fra shelterne findes der nemlig drikkevand, toilet, strømstik og legeplads.
Der er mulighed for offentlig transport ved Brandstrupvej, hvor der afgår bus mod Nakskov og Maribo station – busstoppestedet ligger knapt 150 meter fra shelterpladsen. Nærmeste indkøbsmulighed ligger i Rødby, cirka 7,5 km sydøst for Brandstrup.
- Antal sheltere: 2
- Antal pladser pr. shelter: 5
- Teltplads: Ja, skal bookes i menuen.
- Priser: 30 kr per person i telt, 40 kr per person i shelter.
- Toilet: Ja, man får adgang til et af Kernehusets toiletter via nøgleboks.
- Drikkevand: Ja, der er udendørs vandhane.
Bemærk at den udendørs vandhane er lukket om vinteren. Her kan man hente drikkevand på toilettet. - Bålplads: Ja.
- Information: Læs mere om Kernehuset og organisationen bag på deres hjemmeside eller Facebook.
- Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail.
- Parkering: Ja, der er parkeringsplads ved Kernehuset.
Se hvad andre synes om Brandstrup shelter- og teltplads i gæstebogen.
Fuldt booket på Brandstrup?
Check de nærliggende shelterpladser på kortet ved at klikke her!
Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.